Behovet for lægelig arbejdskraft i kommunerne

Der er siden strukturreformen i 2007 sket en omfattende udvikling i kommunernes opgaver på sundhedsområdet. Sammen med den demografiske udvikling, de accelererede patientforløb og stigningen i ambulant behandling har det betydet, at kommunerne i dag har flere opgaver, hvor der er behov for lægelig arbejdskraft for at løse opgaverne optimalt. Det er dog i forhold til mange opgaver fortsat uafklaret, hvordan dette behov for lægelig arbejdskraft i kommunerne skal løftes.

KORA har belyst behovet for lægelig arbejdskraft gennem interviews med en række nøglepersoner i og omkring kommunerne, regionerne og almen praksis. Ud fra interviewene er der blevet identificeret fire områder, hvor der opleves et særligt behov for lægelig arbejdskraft i kommunerne:

• Den ældre medicinske patient
• Misbrug
• Psykiatri
• Lægefaglige vurderinger.

Den ældre medicinske patient

Udviklingen inden for accelererede patientforløb og den øgede ambulante aktivitet har medført, at kommunerne i dag har at gøre med langt flere svage, ældre borgere, som har brug for pleje og behandling i et omfang, der ikke var aktuelt tidligere. Dette har blandt andet ført til en øgning i antallet af kommunale døgnpladser, hvor borgere med store pleje- og behandlingsbehov kan indskrives.

Fælles for de ældre medicinske patienter i eget hjem, plejebolig og på kommunale døgnpladser er, at det kommunale plejepersonale oplever et omfattende behov for lægelig sparring for at give borgeren den optimale pleje, gennemføre behandlingerne korrekt og undgå unødvendige sygehusindlæggelser.

Det er ikke muligt ud fra interviewpersonernes kommentarer at give et entydigt svar på, hvordan dette behov for lægelig arbejdskraft i kommunerne bør imødekommes, og i hvor høj grad det kræver, at kommunerne selv ansætter læger. Alle interviewpersoner er dog enige om, at behandlingsansvaret for både behandlinger og behandlingsforløb optimalt bør løftes i samspil mellem almen praksis og sygehusene.

Der beskrives en bekymring ved ansættelsen af kommunale læger til driftsopgaverne i forhold til denne borgergruppe, da det vil skabe en tredje behandlingssektor, hvormed borgerne vil opleve endnu flere potentielt komplicerende sektorovergange end i dag. Omvendt opleves behovet for lægelig arbejdskraft på området så omfattende og akut, at der allerede er etableret løsningsmodeller med kommunalt ansatte læger i nogle kommuner.

Misbrug

På misbrugsområdet er der nogle klare behandlingsopgaver, som interviewpersonerne vurderer, løses mest hensigtsmæssigt af læger ansat i kommunerne, fx som større, tværkommunale samarbejder. Her vil man kunne skabe det faglige miljø, der er nødvendigt for at give den optimale behandling til borgere med misbrug.

Der blev ligeledes givet udtryk for, at der er et stort behov for koordinering og samarbejde om den enkelte borger med både almen praksis og sygehuse. Dette behov, mener flere interviewpersoner, at man også vil kunne imødekomme bedst ved større behandlingsenheder, der har læger tilknyttet på fuld tid.

Psykiatri

Flere interviewpersoner oplever, at det er kompliceret at sikre optimal pleje og omsorg for borgere med psykiske lidelser. Både i forhold til deres psykiske lidelse i sig selv og i forhold til, at mange også lider af somatisk sygdom eller har misbrugsproblemer. Det opleves, at der i kommunerne er et stort behov for sparring og supervision fra psykiatere i forbindelse med de enkelte psykisk syge borgere.

Lægefaglige vurderinger

Interviewpersonerne beskriver en række konkrete lægefaglige vurderinger, som kommunerne har brug for på arbejdsmarkedsområdet, miljø- og hygiejneområdet, børne- og familieområdet samt i forbindelse med kommunal støtte til merudgifter for voksne med varigt nedsat funktionsevne.

Nogle interviewpersoner mener, at de lægefaglige vurderinger med fordel vil kunne foretages af kommunalt ansatte læger, da dette vil styrke forståelsen for det samlede billede og give en klar ansvarstagen i forhold til de kommunale beslutninger, der foretages på baggrund af vurderingerne.

Andre interviewpersoner påpeger, at en fordel ved, at lægelige vurderinger foretages af eksterne konsulenter, er, at der dermed opnås en uvildig vurdering. Enkelte interviewpersoner mener, at der er et behov for at styrke forløbstænkningen inden for de områder, hvor der foretages lægefaglige vurderinger.

Generelt opleves samarbejdet mellem sektorerne af flere interviewpersoner som utilstrækkeligt og uhensigtsmæssigt. Interviewpersonerne giver alle udtryk for, at der er behov for at få en klarere ansvarsfordeling, så uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehus kan undgås, og der ikke kan opstå situationer, hvor borgere bliver tabt mellem de forskellige sektorer.

Baggrund

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) udarbejdede i 2010 notatet ”Læger i kommunerne – En analyse af de fremtidige behov for lægelig arbejdskraft i kommunerne”. Notatet blev netop udarbejdet på baggrund af de nye opgaver og det større ansvar, som kommunerne havde fået ved strukturreformen i 2007.

På baggrund af udviklingen i behovet for lægelig arbejdskraft i kommunerne gennem de sidste seks år har Foreningen af Speciallæger (FAS), Kommunernes Landsforening (KL) og Yngre Læger (YL) bedt KORA lave en opdatering af notatet fra 2010 med særlig henblik på at beskrive behovet for lægelig arbejdskraft i kommunerne, samt hvordan disse behov bliver imødekommet mest hensigtsmæssigt.

Metode

Notatet er baseret på en workshop med interessenter og videnspersoner udpeget af opdragsgiverne FAS, KL og YL samt ti interviews med nøglepersoner i og omkring kommunerne, regionerne og almen praksis.