Benchmarking af udsættelser i kommunerne

På landsplan er der betydelige forskelle i omfanget af udsættelser af lejere, og det kan der være mange grunde til. Det kan eksempelvis skyldes forekomsten af udsatte grupper i en kommune, udbuddet af boliger på det lokale boligmarked eller karakteren af det lokale arbejdsmarked. Men disse forskelle kan også skyldes kommunernes forskellige praksis med at håndtere udsættelsessager. Vi ved fra tidligere SFI-undersøgelser (Høst m.fl., 2012; Christensen & Nielsen, 2008), at kommunernes håndtering af foged- og udsættelsessager varierer fra kommune til kommune. Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikter har igangsat en undersøgelse af udsættelsessager med fokus på dels den demografiske udvikling i udsættelser, dels at foretage en benchmarkinganalyse af kommunerne i forhold til omfanget af udsættelsessager. Dette midtvejsnotat har til formål at præsentere foreløbige resultater fra benchmarkinganalysen af omfanget af udsættelser i kommunerne. Vi opstiller en model, hvor vi estimerer det forventelige antal udsættelser i en kommune, når vi tager højde for de borgere, der bor i kommunen samt karakteren af bolig- og arbejdsmarkedet. Det forventelige antal udsættelser sammenholder vi med det faktiske antal udsættelser, og herudfra udregner vi en såkaldt benchmarkingindikator. Denne indikator bruger vi til at inddele kommunerne i fem grupperinger, der viser om kommuner henholdsvis har flere eller færre udsættelser end forventet. Resultaterne af benchmarkinganalysen er foreløbige, idet der på nuværende tidspunkt stadig mangler relevante forhold i benchmarking-modellen. Eksempelvis antallet af stofmisbrugere, antallet af borgere med psykiatriske indlæggelser samt forekomsten af projekter med henblik på at forebygge udsættelser (fx gældsrådgivning). Disse data er først tilgængelige i 2015.