Betalingsevne og betalbare boliger

Det kan være svært at hjælpe borgere ud af hjemløshed, hvis de ikke har råd til at betale husleje. Denne undersøgelse, som VIVE har udført for Social- og Boligstyrelsen, belyser derfor betalingsevnen blandt borgere i hjemløshed. Betalingsevne handler om, hvor meget borgerne realistisk kan betale for en bolig, når nødvendige udgifter til mad, medicin og andre fornødenheder er dækket. Undersøgelsen afdækker også, hvor mange boliger der kan betegnes som betalbare for de borgere, der aktuelt lever i hjemløshed.

Undersøgelsen viser, at 60 procent af borgerne i hjemløshed har en meget lav betalingsevne. Det vil sige, at de har en disponibel indkomst fra overførsler og boligstøtte på under 7.500 kroner om måneden efter skat. Af disse penge går mindst 4.000 kroner til mad og andre fornødenheder, hvilket vil sige, at der er mindre end 3.500 kr. tilbage til husleje.

Beregninger fra VIVEs kortlægning af hjemløshed i 2024 viser, at 12-15.000 borgere i løbet af et år oplever hjemløshed. Når 60 procent har lav betalingsevne, betyder det, at 7.200-9.000 personer årligt har behov for en bolig med en månedlig husleje under 3.500 kroner. Dette skal sammenholdes med, at 4.200 almene familieboliger med en husleje under 3.500 kroner pr. måned bliver ledige i løbet af året. For denne store gruppe af borgere i hjemløshed er der altså kun meget få betalbare boliger til rådighed. Ikke mindst set i lyset af, at disse boliger ikke er forbeholdt borgere i hjemløshed.

Undersøgelsens fremskrivninger af boligudbuddet viser endvidere, at der er også i de kommende år vil være udsigt til mangel på boliger, som er til at betale for borgere i hjemløshed.

Rapporten belyser også norske erfaringer med støtteordninger og instrumenter til at bekæmpe hjemløshed med, ligesom der ses på, hvordan man skelner mellem leve- og boligomkostninger i den offentlige forsørgelse i de to lande. Her ses det blandt andet, at man i Norge – i modsætning til Danmark – vurderer boligudgifterne særskilt fra den løbende forsørgelse. Det betyder, at der tages højde for, at udgifterne til bolig kan variere fra person til person og mellem kommuner.