Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 28. SEP 2015

Bilagsrapport : Rehabilitering til parkinsonramte

Evaluering af tre specialiserede indsatser

Udgivelsens forfattere:

  • Susanne Reindahl Rasmussen
  • Anne Sofie Bøgh Malling
  • Christian Couppé
  • Christina Nielsen
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Parkinsonramte og deres pårørende har en positiv oplevelse af at deltage i rehabiliteringsindsatser, som Parkinsonforeningen har tilbudt. Det viser KORAs evaluering. Undersøgelsens bilag for effektvurderinger findes her.

Parkinsonramte og deres pårørende har generelt en positiv oplevelse af at deltage i tre rehabiliteringsindsatser, som Parkinsonforeningen har etableret.

Der er tale om tre forskellige indsatser, som er målrettet parkinsonramte personer i forskellige faser af sygdommen og deres pårørende:

  • Et weekendkursus til nydiagnosticerede (sygdomsfase 1)
  • Et to-ugers rehabiliteringsophold for parkinsonramte, der har haft sygdommen i flere år (sygdomsfase 2-3)
  • Et forløb med hjemmebesøg for parkinsonramte, som bor i eget hjem og er i de fremskredne faser af sygdommen (sygdomsfase 4-5).

Deltagerne i weekendkurset har forbedret deres fysiske funktionsniveau 4-6 måneder efter kurset, mens deltagerne i det to-ugers rehabiliteringsophold både har forbedret deres livskvalitet, mobilitet og muskelstyrke fire måneder efter opholdet. Resultaterne peger i samme retning som flere internationale analyser på området. Blandt parkinsonramte som modtog hjemmebesøg og de pårørende var der ikke statistisk signifikante ændringer af den selvrapporterede livskvalitet før 1. hjemmebesøg sammenlignet med besvarelserne ca. 6 måneder efter 2. hjemmebesøg.

Klik her for at læse metodebeskrivelser, resultater og konklusion for de specifikke effektvurdering.

Bilagsrapportens indhold

Denne bilagsrapport omfatter afrapporteringen af effektvurderinger af de tre rehabiliteringsindsatser samt en litteraturgennemgang af internationale studier, som har undersøgt effekter af tilsvarende indsatser:

  • Bilag 1: ’Rehabilitering af parkinsonramte i tidlig fase’ er forfattet af Anne Sofie Bøgh Malling, Odense Universitetshospitals neurologiske afdeling.
  • Bilag 2: ’Rehabilitering af parkinsonramte i fase 2-3’ er forfattet af Christian Couppé og Christina Nielsen, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Rehabilitering, Bispebjerg Hospital.
  • Bilag 3: ’Evaluering af hjemmebesøg hos parkinsonramte i fremskredne faser af sygdommen’ er forfattet af Susanne Reindahl Rasmussen, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
  • Bilag 4: ’Systematisk review af rehabilitering og fysisk aktivitet til parkinsonramte’ er forfattet af Christina Nielsen, Bispebjerg Hospital.

Hver bilagsrapport kan læses uafhængigt af de andre bilagsrapporter. I bilagene 1-3 redegøres der særskilt for formål, metode og resultater med en efterfølgende diskussion af resultater og konklusion.

Baggrund

Parkinsonforeningen fik ultimo 2010 midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets satspuljemidler til et specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte. Parkinsonforeningen har på basis heraf udviklet og gennemført tre selvstændige delprojekter med rehabiliteringsindsatser målrettet parkinsonramte og deres pårørende. KORA har evalueret de tre indsatser med henblik på resultatdokumentation og læring, se hovedrapporten. KORA har herudover analyseret data fra spørgeskemaer, som parkinsonramte i fremskredne faser af sygdommen og deres pårørende har udfyldt før og efter hjemmebesøgene (Bilag 3).

Metode

Parkinsonforeningen har designet rehabiliteringsindsatserne, udarbejdet evalueringsdesignet for effektvurderingerne og udvalgt testredskaber og spørgeskemaer samt indsamlet data. Der er foretaget tre eksterne og selvstændige analyser og afrapporteringer af de tre delprojekter.

Udgivelsens forfattere

  • Susanne Reindahl RasmussenAnne Sofie Bøgh MallingChristian CouppéChristina Nielsen

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev