Børn i bevægelse

Problemstilling

Afhandlingen tager udgangspunkt i et feltarbejde i to skoleklasser på to forskellige skoler. Børnene i de to klasser er fulgt fra 5. til 7. klasse. Afhandlingen fokuserer på, hvilke typer af bevægelser børn er engageret i i skolen, hvilken betydning skolens organisering, rum og regler har for børns bevægelser, samt børns sociale relationer, deres alder og køn i relation til deres bevægelser.

Der er tale om en antropologisk ph.d.-afhandling i monografiform, der igennem antropologiske metoder og fra en fænomenologisk indgangsvinkel søger at forstå børn og deres bevægelser i en skolemæssig kontekst.

Den overordnede problemstilling for ph.d.-afhandlingen er: Hvad har betydning for børns bevægelser i skolen?

Problemstillingen er operationaliseret i fem forskningsspørgsmål:

1. Hvilke betydninger har skolens rum for børns bevægelser?
2. Hvilke typer af bevægelser er børn engageret i?
3. Hvilke betydninger har børns sociale relationer for deres bevægelser?
4. Hvilke betydninger har skolens regler for børns bevægelser?
5. Kan børns aldring anskues gennem bevægelse som metafor?

Baggrunden for at se nærmere på børns bevægelser er, at børn ikke bevæger sig nok. De lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn bør bevæge sig i mindst 60 minutter dagligt. Samtidig viser kvantitative studier, at drenge bevæger sig mere end piger, og at yngre børn bevæger sig mere end ældre børn. Derfor er det fra en antropologisk vinkel interessant at se nærmere på, hvad der har betydning for børns bevægelser.

Konklusion

Afhandlingen peger på et komplekst samspil mellem børns sociale relationer, deres køn, alder og færdigheder, skolens materielle og rumlige organisering samt regler, når der ses nærmere på, hvad der har betydning for børn i en skolemæssig kontekst.

Afhandlingen bidrager med forståelser af, hvad der er på spil blandt børn i overgangen mellem barn og teenagere, samt hvordan man som antropolog kan indtage en rolle som anderledes forsker for at opnå en særlig metodisk position i den empiriske proces. Derudover bidrager afhandlingen med en fænomenologisk tilgang til barndomsparadigmet og søger at udvide forståelsen af børn som sociale aktører.