Børn skal lære selvkontrol

Allerede omkring treårs alderen bør børn være i stand til at udvise en indre selvkontrol og lade være med at gøre ting, som de ved, de ikke må. Men sådan er det ikke for alle børn. Mange har problemer med bl.a. at lægge bånd på sig selv og kontrollere pludselige indfald og følelser. 

Selvkontrol er en interessant personlig egenskab. En anerkendt kriminalitetsteori (udviklet af forskerne Gottfredson og Hirschi) peger på, at antisocial og kriminel adfærd er resultatet af lav selvkontrol. Modsat personer med høj selvkontrol, der i høj grad kontrollerer deres adfærd og behersker pludselige impulser og følelsesmæssige reaktioner, er personer med lav selvkontrol langt mere ”her og nu”-agtige. De er væsentlig mere følelsesmæssigt udtryksfulde og reagerer spontant på egne indfald og pludselige idéer.

Der er særligt seks karaktertræk, som er typiske for personer med lav selvkontrol: De er impulsive, svagt vedholdende og omhyggelige, fysiske (frem for mentale), selvcentrerede og så har de et ustabilt temperament og søger risici. Ifølge teorien er det disse karaktertræk, der gør, at de senere kan have tilbøjelighed til at deltage i kriminelle og antisociale handlinger. Forskningserfaringer viser endvidere, at selvkontrol bliver lært i de tidlige år, og at det er vanskeligt at ændre senere.

Campbell-forskningsoversigten Self-control interventions for children under age 10 for improving self-control and delinquency and problem behaviors undersøger om programmer der har til formål at lære børn selvkontrol – såkaldte selvkontrol-programmer – virker.

Vigtigt at lære sociale færdigheder

Selvkontrol-programmer er en samlet betegnelse for mange forskellige programmer, som i denne forskningsoversigt henvender sig til børn op til 10-års alderen. Størstedelen af de programmer, som er medtaget i forskningsoversigten, bygger på en form for social færdighedstræning. Social færdighedstræning har især fokus på kommunikation; det at kunne udtrykke og formidle sine egne følelser, tanker og behov og blive bedre til at reagere på og forstå andres følelser, tanker og behov. Hensigten er, at disse færdigheder skal hjælpe børnene med at undgå og/eller tackle ubehagelige situationer.

Et eksempel på en benyttet metode er ’kontrolsignalet’ (Control Signals Poster), hvor der bliver arbejdet med en trafiklys-tilgang: Rød = Stop op – Slap af. Gul = Tag den med ro – Tænk dig om. Grøn = ’Go’ – Afprøv min plan. Børnene lærer, at når de bliver frustrerede fx i forbindelse med leg i skolegården eller ved lektielæsning, skal de ikke handle efter deres umiddelbare indskydelse. De skal i stedet gå til det røde lys, stoppe op og tænke sig godt om før de handler. Børnene lærer endvidere, at de skal sætte ord på situationen, deres følelser, og dermed identificere problemet, før de må gå til det gule lys. Her skal de så overveje mulige løsninger og udvælge den bedste. Næste skridt er det grønne lys, dvs. at afprøve planen og derefter vurdere dens virkning. Hvis den viser sig ikke at fungere, skal barnet gå igennem de tre skridt til at løse problemet igen for til sidst at finde den bedste måde at tackle situationen på. 

Nytter at lære børn selvkontrol

Forskningsoversigten er baseret på de bedste tilgængelige studier, der undersøger effekten af selvkontrol-programmer til børn. Resultatet er klart: Programmerne lærer børn at blive bedre til at kontrollere sig. Udover at forbedre børnenes selvkontrol mindsker de også antisocial og kriminel adfærd. Dette resultat siger noget om, at det kan betale sig at lære børn selvkontrol i en tidlig alder. Frem for at bruge penge i ofte meget omkostningsfulde strafpolitikker, anbefaler forfatterne bag forskningsoversigten, at man fokuserer på det forebyggende arbejde og tænker selvkontrol med i det. Selvkontrol-programmer til børn kan være en god investering, hvis man ønsker at forebygge antisocial og småkriminel adfærd.