Børnesager

Udgangspunktet for en børnesag vil ofte være, at forældrene selv henvender sig. Forældre og professionelle er et langt stykke vej enige om problemerne, men hvis der foreligger en underretning, vil der oftere være tale om omsorgssvigt eller om forældres misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer. Sagerne undersøges i forskelligt omfang, i nogle tilfælde er sagen så akut, at der skal handles umiddelbart, i andre er der mere plads til en undersøgelse.
Gennemgående er dog, at der ikke foretages undersøgelser i alle sager, og/eller at den skriftlige dokumentation af undersøgelsen er mangelfuld.
De mest anvendte forebyggende indsatser er aflastningsfamilie og hjemme-hos’er, mens forskellige former for familiebehandling sjældnere anvendes. Sagsbehandlerne vurderer selv, at cirka hver tredje familie/barn i løbet af en 4-års-periode har fået løst de problemer, der førte til børnesagen, samtidigt vurderer de, at knap halvdelen af børnene har fået det bedre.
Børnene inddrages langt fra i det omfang, som loven lægger op til. De problemer, som børnene selv nævner, når de bliver spurgt, har tilsyneladende en mindre fremtrædende plads i sagsarbejdet. Det drejer sig især om problemer i relation til andre børn, problemer med mobning, samt skoleproblemer.
Rapporten peger på, at der trods mangler og problemer alligevel er tale om, at det sociale system fungerer efter hensigten. Samtidigt peges der dog også på nødvendigheden af udvikling både organisatorisk/ledelsesmæssigt og med hensyn til metoder i det sociale arbejde.