Spørgsmålet om borgerdrevne folkeafstemninger kom blandt andet på dagsordenen i Danmark, da Dansk Folkeparti i 2021 fremsatte ”Forslag til folketingsbeslutning om borgeres adgang til at forlange bindende kommunale folkeafstemninger” (B 48 202122), der ville pålægge regeringen at indføre en model for borgerdrevne folkeafstemninger i danske kommuner. I forbindelse med drøftelserne i folketinget, blev VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd bedt om at udarbejde en analyse af borgerdrevne folkeafstemninger (Pedersen et al., 2023). Dette essay trækker i høj grad på denne analyse. Forslaget fra Dansk Folkeparti blev i øvrigt nedstemt af et flertal i folketinget, ligesom et lignende forslag fra Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternative blev nedstemt i 2023. I dette essay besvarer jeg følgende spørgsmål: - Hvilke modeller kan anvendes ved borgerdrevne folkeafstemninger? - Hvilke erfaringer har man i udlandet med borgerdrevne folkeafstemninger? - Ønsker danske borgere og politikere, at vi indfører borgerdrevne folkeafstemninger? Afslutningsvist giver essayet en række perspektiver på spørgsmålet om, hvorvidt vi bør indføre borgerdrevne folkeafstemninger i de danske kommuner.
