Borgernes sundhedsvæsen - Frontpersonalets perspektiv

Konklusioner

I deres daglige virke har medarbejdere og mellemledere på de fire hospitaler, der indgår i undersøgelsen, fokus på patienten og vil gerne styrkes og blive bedre til inddragelse og kommunikation. Det kan for eksempel ske ved hjælp af kommunikationsmodeller, via redskaber, der understøtter beslutninger, og gennem strukturer, der højere grad understøtter arbejdet med at inddrage patienterne. 

Personalet er opmærksomt på patienternes og de pårørendes forskellighed og påpeger, at en styrkelse af ’borgeren som partner’ skal gælde alle patienter. Det er nemmest at involvere, inddrage og give den ressourcestærke borger, patient eller pårørende indflydelse på sit eget forløb. Udfordringen er derfor, at projektet kommer til at omfatte alle. Ellers skaber projektet øget ulighed i sundhed, påpeger deltagerne i undersøgelsen.

Frontpersonalet og de medarbejdere, som er repræsenteret i undersøgelsen fra Serviceafdelingerne på de fire sygehuse, peger på, at alle skal kunne samarbejde, hvis det skal lykkes at sætte ’patienten i centrum’. Det gælder også de medarbejdere, der ikke har den direkte dialog med patienten eller den pårørende.

Når den bioanalytiker, der aldrig ser patienten, er fleksibel i forhold til at varetage en prøve hurtigt til gavn for patienten, så sætter hun/han også patienten i centrum og får behandlingen til at glide. Eller når forløbskoordinatoren i samarbejde med kommunen eller plejehjemmet får patienten hjem med de rigtige hjælpemidler og kompetencer til pleje i hjemmet, er der mange involverede, der aldrig møder patienten. Men de forstår betydningen af deres rolle for patientens og de pårørendes livskvalitet. 

Samlet set viser undersøgelsen, at medarbejdere og mellemledere har stort fokus på, at dialogen med patienten er central for behandlingen. Der findes alle mulige alternative informationsformer og teknikker, men samlet set understreger personalet, at intet kan erstatte den gode dialog. Men den kommer nogle gange under pres.

I dialogen skabes en uformel kontrakt, der gør, at patient, pårørende og medarbejder forstår hinanden og har tillid til at spørge, udveksle information og huske vigtige aftaler. Det gavner en forståelse af egen sygdom og skaber mere livskvalitet for både patient og pårørende.

Anbefalinger

Personalet i undersøgelsen prioriterer fem forhold, der kan forbedre patienternes møde med sundhedsvæsenet som partnere, sætte patienten i centrum og styrke borgeren. Disse forhold er:

1. Ledelse og organisation skal gennem handlinger og ord vise, at de sætter patienten i centrum. Det gør de ved at skabe rum og strukturer, der understøtter projektet.
2. Strukturelle forhold og tilgængelighed skal fungere smidigt. Det er en forudsætning for at kunne gøre arbejdet bedst muligt, at telefoner bliver besvaret, at patienterne kan finde rundt, og at hospitalets hjemmeside er brugbar.
3. Patienternes feedback skal bruges. Den er grundlaget for dialog og foregår i det daglige mellem patient og medarbejder og organisatorisk i form af tilfredshedsmålinger, hvor patienter og pårørende kan komme med gode råd.
4. Kompetenceudvikling i konkrete teknikker og redskaber til inddragelse: Anvend allerede kendte redskaber, som styrker patientens og de pårørendes inddragelse og medarbejdernes kommunikationsevner. Meget er allerede en del af kerneopgaven, men de fleste medarbejdere og ledere kan blive bedre og har brug for kompetenceudvikling.
5. Styrk arbejdsglæden: Social kapital (samarbejde, tillid og retfærdighed) styrker både arbejdsmiljø, mening i og mulighed for at skabe fleksibilitet på medarbejdersiden til gavn for patienterne.

Baggrund

Formålet har været at komme med input og idéer til at sætte patienten i centrum og styrke borgeren som partner i mødet med sundhedsvæsenet, samt beskrive barrierer og muligheder for at sætte patienten i centrum og styrke borgeren som partner i mødet med sundhedsvæsenet.

Metoder

Notatet bygger på fire fokusgruppeinterview på fire hospitaler i Danmark. Følgende faggrupper har været repræsenteret i fokusgrupperne: fysioterapeuter, bioanalytikere, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og lægesekretærer, sygeplejersker og læger. I alt 31 personer har deltaget i undersøgelsen.