Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Bog 1. OKT 2022
  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Arbejdsmarked, Socialområdet

Bosætning i Danmark – i et 35-årigt perspektiv

Udgivelsens forfattere:

  • Anna Piil Damm
  • Ahmad Hassani
  • Torben Tranæs
  • Marie Louise Schultz-Nielsen
  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Arbejdsmarked, Socialområdet
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Regulering og lovgivning har ført til mindre etnisk opdeling i befolkningens bosætning.
Download udgivelsen Læs "Bosætning i Danmark - i et 35-årigt perspektiv"
Download udgivelsen Læs "Bosætning i Danmark - i et 35-årigt perspektiv"
  • Torben Tranæs

    Forskningsdirektør, ph.d. i økonomi

    33 48 08 73
    ttr@vive.dk

Danskerne bor i dag mere etnisk blandet end i år 2000. Når det gælder indkomst, bor befolkningen til gengæld mere adskilt end ved årtusindskiftet.

Hvor stor sandsynlighed har en person fra en etnisk minoritetsgruppe for at møde en anden fra samme minoritetsgruppe, når han eller hun går ud af sin hoveddør og bevæger sig rundt i sit boligområde? Hvor stor sandsynlighed har en person fra en højindkomstfamilie for at møde én fra en anden højindkomstfamilie? Det er nogle af de indikatorer, som undersøges i bogen ”Bosætning i Danmark i et 35-årigt perspektiv”, som er udgivet af Rockwool Fonden og forfattet af en gruppe forskere fra VIVE, Aarhus Universitet og Rockwool Forskningsenhed, med deltagelse af forskningsdirektør Torben Tranæs og seniorforsker Vibeke Jakobsen fra VIVE.

Ved at inddele Danmark i over 8.000 boligområder og analysere på deres sammensætning kan det blandt andet konkluderes, at danskerne i forhold til etnicitet bor mere blandet end i år 2000. I perioden forud, fra 1985 til 2000, steg den boligmæssige opdeling efter etnicitet stærkt, så Danmark omkring årtusindeskiftet var et meget etnisk opdelt land, hvad bosætning angår.

Når det gælder indkomst, har udviklingen været den modsatte. Her klumper de højeste indkomster sig i stigende grad sammen i boligområder. Eksempelvis havde en person fra en højindkomstfamilie 15,7 procent chance for at møde en anden fra en højindkomstfamilie i sit boligområde i 1987, mens den chance i 2019 var steget til 27,9 procent.
Og der er god grund til at beskæftige sig med befolkningens boligmæssige sammensætning og fordeling.

”Det betyder noget, hvor og hvordan vi bor. Det betyder noget, hvem dine børn går i skole med. Vi påvirker hinanden. Hvis man bor et sted med få ressourcer, så påvirker det for eksempel, hvordan ens børn klarer sig i skolen, om de går fri af kriminalitet, og i forhold til uddannelse og beskæftigelse senere i livet,” siger forskningsdirektør Torben Tranæs.

Et resultat af regulering

En del af forklaringen på, at vi bor mere etnisk blandet i dag end for 20 år siden, er dels boligplaceringen af nytilkomne flygtninge, den såkaldte spredningspolitik, som blev intensiveret med integrationsloven i 1999. Et andet bidrag kommer via den måde, den almene boligsektor er blevet udbygget på. De almene boliger er blevet spredt mere inden for de enkelte kommuner over perioden, og blandet boligbyggeri mindsker den etniske opdeling. 

”Man kan konkludere, at Danmark har reguleret sig til en mere etnisk blandet bosætning. Det står i modsætning til udviklingen i Norge og Sverige, hvor bosætningen ikke har ændret sig nævneværdigt med hensyn til etnisk opdeling de seneste 20 år, bortset fra stigende lokal koncentration visse steder af etniske minoriteter. Norge og Sverige har så heller ikke ført en politik med et særligt fokus på at mindske den etniske opdeling af befolkningens boligmønstre. Så det hænger jo på sin vis fint sammen,” siger Torben Tranæs.

 

Om udgivelsen

”Bosætning i Danmark i et 35-årigt perspektiv”. Udgivet af Rockwool Fonden.
Af:

Professor Anna Piil Damm og postdoc Ahmad Hassani - Aarhus Universitet.

Forskningsdirektør Torben Tranæs og seniorforsker Vibeke Jakobsen - VIVE.

Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen - Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Udgivelsens forfattere

  • Anna Piil DammAhmad HassaniTorben TranæsMarie Louise Schultz-Nielsen

Om denne udgivelse

  • Samarbejdspartnere

    ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag
  • Udgiver

    Syddansk Universitetsforlag
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev