Bosætning i Danmark – i et 35-årigt perspektiv

Hvor stor sandsynlighed har en person fra en etnisk minoritetsgruppe for at møde en anden fra samme minoritetsgruppe, når han eller hun går ud af sin hoveddør og bevæger sig rundt i sit boligområde? Hvor stor sandsynlighed har en person fra en højindkomstfamilie for at møde én fra en anden højindkomstfamilie? Det er nogle af de indikatorer, som undersøges i bogen ”Bosætning i Danmark i et 35-årigt perspektiv”, som er udgivet af Rockwool Fonden og forfattet af en gruppe forskere fra VIVE, Aarhus Universitet og Rockwool Forskningsenhed, med deltagelse af forskningsdirektør Torben Tranæs og seniorforsker Vibeke Jakobsen fra VIVE.

Ved at inddele Danmark i over 8.000 boligområder og analysere på deres sammensætning kan det blandt andet konkluderes, at danskerne i forhold til etnicitet bor mere blandet end i år 2000. I perioden forud, fra 1985 til 2000, steg den boligmæssige opdeling efter etnicitet stærkt, så Danmark omkring årtusindeskiftet var et meget etnisk opdelt land, hvad bosætning angår.

Når det gælder indkomst, har udviklingen været den modsatte. Her klumper de højeste indkomster sig i stigende grad sammen i boligområder. Eksempelvis havde en person fra en højindkomstfamilie 15,7 procent chance for at møde en anden fra en højindkomstfamilie i sit boligområde i 1987, mens den chance i 2019 var steget til 27,9 procent.
Og der er god grund til at beskæftige sig med befolkningens boligmæssige sammensætning og fordeling.

”Det betyder noget, hvor og hvordan vi bor. Det betyder noget, hvem dine børn går i skole med. Vi påvirker hinanden. Hvis man bor et sted med få ressourcer, så påvirker det for eksempel, hvordan ens børn klarer sig i skolen, om de går fri af kriminalitet, og i forhold til uddannelse og beskæftigelse senere i livet,” siger forskningsdirektør Torben Tranæs.

Et resultat af regulering

En del af forklaringen på, at vi bor mere etnisk blandet i dag end for 20 år siden, er dels boligplaceringen af nytilkomne flygtninge, den såkaldte spredningspolitik, som blev intensiveret med integrationsloven i 1999. Et andet bidrag kommer via den måde, den almene boligsektor er blevet udbygget på. De almene boliger er blevet spredt mere inden for de enkelte kommuner over perioden, og blandet boligbyggeri mindsker den etniske opdeling. 

”Man kan konkludere, at Danmark har reguleret sig til en mere etnisk blandet bosætning. Det står i modsætning til udviklingen i Norge og Sverige, hvor bosætningen ikke har ændret sig nævneværdigt med hensyn til etnisk opdeling de seneste 20 år, bortset fra stigende lokal koncentration visse steder af etniske minoriteter. Norge og Sverige har så heller ikke ført en politik med et særligt fokus på at mindske den etniske opdeling af befolkningens boligmønstre. Så det hænger jo på sin vis fint sammen,” siger Torben Tranæs.