Brugerperspektiver på 4-parts videomøder (V4M) med den multisyge patient

Både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle er udfordret af det siloopdelte sundhedsvæsen. Særligt skrøbelige ældre med multisygdom og gentagne indlæggelser har behov for udvidet koordinering af deres forløb på tværs af hospital, hjem, kommunal hjælp og almen praksis.

I et innovationsprojekt til tværsektorielle forløb er der blevet udviklet en drejebog til, hvordan hospitalsindlagte skrøbelige ældre og pårørende kan tilbydes et videomøde (V4M) med deres behandlere i kommunen og almen praksis i forbindelse med indlæggelse og/eller udskrivelse fra sygehuset. Formålet med videomødet er at koordinere en samlet plan.

Dette studie afdækker relevans og skalerbarhed af V4M-drejebogen. I studiet deltager et hospital med flere specialafdelinger (geriatrisk, neurologisk, lungeafsnit, mave-tarm medicinsk afsnit, hjerteafsnit og kirurgisk afsnit) og fem bostedskommuner og patienternes alment praktiserende læge.

Formålet har været at skabe generaliseret viden om sundhedsprofessionelle frontmedarbejderes og pårørendes oplevelse af videomøder (V4M) som it-arbejdsredskab til kommunikation og samarbejde om patienter med multisygdoms tværsektorielle forløb. Fokus er blandt andet på, hvorledes brugere på tværs af hospital, almen praksis, kommune og hjem oplever brugbarhed og nytteværdien af deres fælles videomøder til at koordinere en samlet plan for patientens forløb fra indlæggelsen på hospitalet til udskrivelse til hjemmet og hjælp fra kommunen og egen læge. På videomødet kan patientens egne ønsker til sit forløb inddrages, såvel som videosamtalen muliggør patientspecifik vidensdeling mellem de respektive parter og deres specifikke arbejdskontekster.

Videomøder er meningsfulde for behandlere og pårørende

Evalueringen viser, at brugerne generelt oplever det meningsfyldt at deltage i V4M. Videomødet understøtter deres ansvarsområde for patienten. Den ældre patient (med nogle forbehold) kan inddrages, og pårørende ønsker dette i endnu højere grad. Særlig hospital, kommune og pårørende oplever at få mere viden og forståelse for de andre parters rolle i behandlingsforløbet, inklusive betydningen af egen læge. Egen læge har sværest ved at finde konsultationstid til at deltage i videomøder (V4M). Hospitalet investerer flest ressourcer i at afholde videomøder (V4M), således er værtskabet for videomøderne (V4M) ikke lige attraktivt for hospitalets afdelinger og lægefaglige specialer.

Fortsat udvikling og forbedring af tværsektorielt patientsamarbejde

Evalueringen viser også, at der er plads til forbedringer i arbejdet med videomøder (V4M). På den tekniske side kan lyden blive bedre. Samtalen mellem mange parter og vidensdomæner er kommunikativ, hvorfor moderation og mødeledelse af V4M er vigtig. Emnemæssigt dominerer de lægefaglige emner videosamtalen. Deltagerne oplever, at det i højere grad lykkes at koordinere lægefaglige behandlingsplaner og i mindre grad sygeplejefaglige forløbsplaner og genoptræningsplaner.

Der er grundlag for at udvikle samarbejdet mellem parterne med nye organisatoriske indsatser. For eksempel ser pårørende gerne, at netværket omkring den ældre patient styrkes fremadrettet, ved at de modtager en kontaktplan. Kommune bidrager gerne til en mere systematisk informationsdeling med hospitalet i form af en indlæggelsesrapport, der angiver patientens funktionsevne før indlæggelsen med henblik på at understøtte hospitalets vurdering af patientens funktionstab ved udskrivelsen, hvilket samlet kan bidrage til en bedre tilrettelæggelse af plejen, inklusive plejeforløbs- og genoptræningsplaner. Egen læge ser gerne mere reflekterede udskrivelser med henblik på etisk vurdering af patientens fremtidige indlæggelsesbehov. Hospitalet foreslår differentieret brug af virtuelle møder, herunder videomøder (V4M) til afdelinger, der har et helhedsorienteret behandlingsperspektiv.