Campus kræver mere end gode intentioner

Byens gymnasium og HF bor side om side med handelsskolen og erhvervsskolen. Lidt væk derfra ligger VUC og produktionshøjskolen. Skolerne ønsker at fastholde et bredt uddannelsesmiljø af høj kvalitet i byen og samarbejder derfor om emner, hvor der er fælles mål og interesser. Eleverne på de forskellige uddannelser kan følge en række fag sammen, og der er fælles sociale aktiviteter som eksempelvis elevråd, idrætsdage eller cafeer. Uddannelsesvejlederne kan vejlede på tværs af uddannelsesinstitutionerne – og lærerne oplever positiv synergi ved at samarbejde. Sådan kan visionen se ud for campussamarbejdet i en typisk dansk provinsby.

Regeringen og ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil i løbet af foråret 2016 komme med et samlet campusudspil, der skal være med til at gøre det lettere for kommunerne og institutionerne at lave campussamarbejder. Målet er at løfte kvaliteten på landets ungdomsuddannelser. Som optakt til det politiske udspil, der kommer, har KORA evalueret en række campusdannelser og været med til at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der er i campussamarbejder.

Mange hindringer for succes

Campus er svært at sige nej til, for selve begrebet indeholder positive værdier som samarbejde, tværfaglighed, fælles ansvar og socialt samvær. Men det er svært at sige noget om retningen på effekterne af campussamarbejde på nuværende tidspunkt, da så relativt få elever er nået igennem campus på nuværende tidspunkt. Og positive effekter af campus er ikke selvskrevne. De kommer ikke uden en dedikeret indsats fra alle involverede.

I dag er fagligt samarbejde på tværs af institutioner udfordret af vaner og uddannelsernes egne forståelser af sig selv. Samtidig er der nogle tekniske forhindringer i forhold til de konkrete fagbekendtgørelser. Hvis man for eksempel ønsker at undervise en fælles klasse med elever fra forskellige uddannelser i matematik, er man nødt til at tage højde for de krav, som de enkelte uddannelser har til faget. Det er ikke en let opgave for en underviser, men det kan lade sig gøre, hvis man har viljen og tiden til det. Blandt andet derfor ses fagligt samarbejde på tværs af uddannelser i campus kun i begrænset omfang.

De gymnasiale uddannelser har en lille fordel i forhold til erhvervsuddannelserne. Der er kortere vej fra fag på STX til HHX, end der er fra STX til EUD. Men selv mellem gymnasiale uddannelser er der udfordringer, når de skal samarbejde i campus. Der kan også være gnidninger mellem elevgrupperne. Harmonisk integration af elevgrupper er ikke en selvfølge, og det gælder både på erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser.

Erhvervsuddannelsesreformen, som for tiden tager en masse opmærksomhed, kan vise sig både at være en forhindring og en døråbner. Hvis EUD-reformen tager alle kræfterne fra de involverede, kan det være svært også at finde tid og lyst til at søge nye samarbejder. Men reformarbejdet og det øgede fokus på EUX kan omvendt også være med til at danne en stærkere bro mellem erhvervsuddannelserne og de traditionelle gymnasiale uddannelser.

Ligeværd og oplyste elever

Der kan dog være mange gode grunde til at ønske et campussamarbejde. Campus kan være en måde, hvorpå erhvervsuddannelserne får en mere ligestillet og synlig plads blandt ungdomsuddannelserne. Når uddannelserne indgår i stærke samarbejdsrelationer inden for eksempelvis vejledning og brobygning eller sociale arrangementer, så har eleverne bedre mulighed for at undersøge deres egne muligheder og træffe oplyste valg i forbindelse med et eventuelt uddannelsesskifte.

Dette kan også gælde for brobygningsarbejdet mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I nogle kommuner flytter 10. klassecentre ud på campusser, og det kan bidrage til, at eleverne i 10. klasse får et bredere og mere fuldt billede af de forskellige ungdomsuddannelser, som de kan vælge imellem. Fælles vejledningscentre kan desuden være med til at gøre vejen fra den ene uddannelse til den anden kortere i forbindelse med uddannelsesskifte og bidrage til øget samarbejde mellem ungdommens uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsernes egne vejledere.

Campus kan også være med til at brande byen som uddannelsesby, hvor man kan fastholde unge i uddannelse og derefter i beskæftigelse i nærområdet. Desuden kan campus være med til at gøre uddannelsesinstitutionerne til mere attraktive arbejdspladser for de ansatte.

Ledere skal gøre mål virkelige

Men mange undervisere har svært ved at se meningen med campus. De har måske dårlige erfaringer med at samarbejde med de øvrige institutioner fra tidligere, de har måske for travlt med den daglige undervisning og implementering af erhvervsskolereformen - eller de har ikke fået formidlet formålet godt nok fra ledelsens side.

Hvis ikke ledelsen formår at samle og inddrage medarbejderne om de fælles mål med en campusdannelse, så er det ikke så mærkeligt, hvis medarbejderne har svært ved at finde energien og medejerskabsfølelsen. Og netop en manglende fælles vision, som både ledere og medarbejdere bakker helhjertet op om, er en udfordring for flere campussamarbejder.

Lederne på uddannelsesinstitutionerne kan synliggøre vejen til succes ved at tydeliggøre, hvilke konkrete aktiviteter og initiativer man i campusregi vil arbejde med for at opnå de ventede mål. Både medarbejdere og ledere har behov for at koble målene til konkrete aktiviteter og initiativer, som man kan tro på og følge med i.

Det kan være, at man ønsker et større fagligt samarbejde eller flere sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne. Eller måske vil man opbygge et sammenhængende vejledningscenter, hvor vejlederne har mere dybdegående viden om de forskellige uddannelsesretninger og deres indhold. Afhængigt af, hvad man gerne vil opnå, skal man selvfølgelig tilpasse aktiviteterne.

Hvad kan man som lærer gøre?

Medarbejdernes vilje og velvilje er i sidste ende central i forhold til at skabe en fælles retning og succes. Det kan være svært som almindelig medarbejder at gøre noget ved måden, man udbyder fag på, eller definere, hvilke ansættelsesforhold der skal være. Men der er andre områder, hvor medarbejderen kan sætte ind. Al erfaring viser, at den enkelte medarbejders egen indstilling til campus er vigtig for, om campus udvikler sig til at blive en succes.

Som medarbejder kan man gå aktivt ind i de mulige samarbejder og snitflader med en positiv tilgang. Man kan støtte op om fælles aktiviteter som fester, foredrag og kompetenceudvikling. Man kan selv tage initiativ til at skabe forbindelse på tværs af uddannelserne, og man kan italesætte mulighederne frem for udfordringerne.

Ledelsen skal naturligvis vise vejen. Hvis ikke ledelsen bakker op og kommunikerer tydeligt om de fælles mål og visioner samt vejene dertil, så er der lang vej til succes. Og måske vil der så være en tendens til at gå tilbage til ’business as usual’, selvom man egentlig er en del af et campusfællesskab.

Denne kronik har været bragt i Uddannelsesbladet nr. 3/2016