Children Who Died as Newborns Are Often Remembered as Family Members

Abstract

Formål

Perinatal død er sjælden i højindkomstlande. I dansk neonatologi har den psykosociale tilgang til neonatalpleje været at anerkende den nyfødtes personhed med det formål at muliggøre sorg og heling. Et spørgsmål er dog, hvordan familien lever med mindet om et barn, de næsten ikke nåede at lære at kende.

Metode

Mødre til 40 nyfødte børn, der døde på hospital for mere end 15 år siden, blev inviteret til deltagelse i undersøgelsen. Fem par, syv mødre og én far blev interviewet. Fokus var på mindet om barnet og betydningen af døden for forældrenes liv. De optagede interviews blev analyseret tematisk.

Resultater

De fleste børn døde inden for få dage. Børnene blev betragtet som familiemedlemmer og fysiske symboler samt fødselsdage spillede en central rolle i erindringspraksisser. Selvom sorgprocessen blev beskrevet som lang og smertefuld, blev den også beskrevet som en eksistentiel oplevelse og en kilde til bedre prioriteringer i livet.

Konklusion

Efter 15 år blev det døde nyfødte barn stadig betragtet som et familiemedlem. Der var få udtryk for beklagelse over, hvad der skete på det tidspunkt. På grund af den lave svarprocent er det muligt, at afvigende livserfaringer kan være almindelige.