Country Background Report - Denmark

Konklusion

Inden for rammerne af folkeskoleloven lægges der i det danske skolesystem stor vægt på en decentraliseret styring med mulighed for, at de enkelte kommuner og skoler kan tilpasse ressourceanvendelsen og opgaveløsningen til de lokale behov og præferencer. Det gælder fx også ved implementeringen af folkeskolereformen.

Styringen, fordelingen, anvendelsen og ledelsen af ressourcer i den danske folkeskole er i disse år under forandring. Der er et stigende fokus på effektiv udnyttelse af skoleressourcerne, de samlede udgifter til folkeskolen er fra 2007 til 2014 reduceret med ca. tre procent, og der gøres stigende brug af benchmarkanalyser, hvor ressourceanvendelse og/eller faglige resultater sammenlignes på tværs af skoler og kommuner.

De fleste kommuner oplever, at antallet af børn i skolealderen falder, og folkeskolelandskabet har siden 2009 været præget af strukturændringer i retning af færre og større folkeskoler. Samtidig har der været en stigende søgning til de frie grundskoler og – i elevernes sidste skoleår – til efterskoler. Siden 2012 er flere elever i folkeskolen blevet inkluderet i normalundervisningen, og kommunerne decentraliserer i højere grad det finansielle ansvar for elever med specialundervisningsbehov til de enkelte skoler og ser ud til i stigende grad at inkludere socioøkonomiske kriterier i fordelingsmodellerne.

Skolelærere er en kerneressource i folkeskolen, og lærernes udfyldelse af undervisningsrollen har afgørende betydning for, i hvilken udstrækning folkeskolen lever op til de nationale politiske målsætninger for folkeskolen. Lærernes motivation er i den forbindelse et vigtigt aktiv for opnåelse af gode faglige resultater. Et aktiv, som påvirkes af skoleledernes lederstil, og den måde lærerne opfatter specifikke regler og politiske initiativer.

Udviklingen af og en stigende brug af data på uddannelsesområdet har over de sidste ti år bidraget til at flytte sektoren i retning af stigende styring via resultater. Denne udvikling forstærkes af den folkeskolereform, der er under implementering, idet denne i højere grad fokuserer på nationale målsætninger og specifikke indikatorer for graden af målopfyldelse, samt giver skoleledere en større finansiel og ledelsesmæssig autonomi. Skoleledere har typisk set folkeskolens formål som bredere og mere mangfoldig end elevernes faglige resultater men anskuer i stigende grad resultatbaseret styring og brug af evalueringsdata som relevante ledelsesredskaber.

Baggrund

Effektivitet i skolesystemet står højt på den politiske dagsorden i OECD-landene. Landene forsøger at forbedre elevernes resultater og mindske afstanden mellem de forskellige elevgrupper. OECD gennemfører i 2014-2015 et review blandt en række medlemslande med fokus på landenes politikker til at forbedre effektiviteten af anvendelse af skoleressourcer. I overensstemmelse med guidelines fra OECD er der i hvert af landene blevet udarbejdet en baggrundsrapport, der beskriver landets skolesystem, og hvordan ressourcerne styres, fordeles, anvendes og ledes. Den danske baggrundsrapport har blandt andet dannet baggrund for et besøg af et OECD-ekspertpanel i Danmark i april 2015.

Metode

Undersøgelsens præsentation af det danske skolesystem baserer sig på lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger mv. samt diverse undersøgelser og analyser af den uddannelsespolitiske styring på skoleområdet. Besvarelsen af spørgsmålene om styring, fordeling, anvendelse og ledelse af ressourcer i den danske folkeskole sker på baggrund af et systematisk review af undersøgelser gennemført af danske forskningsinstitutioner, offentlige organisationer, konsulenthuse mv. siden 2007.