Danske unge uden ungdomsuddannelse slår nordisk rekord

Andelen af unge, som ikke fortsætter studierne efter grundskolen eller som forlader studierne uden eksamen er stigende i alle de fire nordiske lande (Danmark, Finland, Norge og Sverige), som er med i undersøgelsen. Disse unge har øget risiko for at miste fodfæstet, og de har vanskeligt ved at komme i gang med et arbejdsliv og forsørge sig selv. Der er risiko for, at de havner i den gruppe, som forskerne kalder NEET (Not in Employment, Education or Training) – altså på kanten af samfundet.

Risiko for marginalisering

Forskere i de fire nordiske lande har set på, hvilken betydning unges tidlige forløb efter grundskolen har for deres arbejdsmarkedstilknytning senere hen. Og det har stor betydning, viser forskningen. Ser man på arbejdsløsheden blandt 31-årige, er den i alle lande højst blandt dem, der som 21-årige endnu ikke havde en uddannelse ud over grundskolen. De 31-årige, der allerede for 10 år siden havde mere uddannelse end grundskolen, klarer sig derimod bedre på arbejdsmarkedet. 

Undersøgelsen viser altså, at det har stor betydning, hvilke erfaringer man gør sig frem til 21-årsalderen, også når man tager højde for ´familieeffekten’. Forskerne har nemlig taget højde for de unges socioøkonomiske baggrund, da det er veldokumenteret, at det påvirker, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 

”De unges overgange efter grundskolen giver altså vigtig information om, hvorvidt de får succes eller ej på arbejdsmarkedet,” konkluderer seniorforsker Karsten Albæk, der har været med til at lave undersøgelsen. 

Klarer sig på trods

Danske unge klarer sig godt sammenlignet med de øvrige nordiske lande, selvom mange ikke har en afsluttet en ungdomsuddannelse, når de er 21 år. Deres beskæftigelsesgrad er overraskende høj.

Karsten Albæk mener, at forklaringen blandt andet kan være, at de danske unge kommer ind på arbejdsmarkedet på et tidligt tidspunkt og opbygger kompetencer, der gør, at de klarer sig godt på trods af, at de kun har grundskoleeksamen.

Danske unge tager altså længere tid om at afslutte deres studier efter grundskolen, men mange kommer efter det. Andelen, som ikke har en eksamen ud over grundskolen falder fra 35 pct. når den unge er 21 år til 17 pct. når de er 31 år. I Sverige falder samme tal fra 15 pct. til 11 pct. Hvorvidt man fuldfører sine studier efter grundskolen som 21- eller 26-årig, ser ikke ud til at spille så stor en rolle i Danmark, hvor det i Sverige har afgørende betydning.

Rapporten slutter ved 2008, men for blandt andet at få et billede af, hvilken betydning finanskrisen har haft, vil forskerne nu forlænge opfølgningsperioden til 2012. Forskerne vil også gå mere i dybden med resultaterne og se nærmere på konsekvenserne af at afslutte en ungdomsuddannelse i en sen alder.