Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnshæfte 2. MAR 2022
  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Arbejdsmarked, Socialområdet, Børn, unge og familie

Danskernes kendskab til partnervold

Hvem rammes, og hvordan handler vidner til volden?

Udgivelsens forfattere:

  • Mai Heide Ottosen
  • Thilde Baden Rasmussen
  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Arbejdsmarked, Socialområdet, Børn, unge og familie
Foto: Hedda Bank
Videnshæftet giver indblik i de vigtigste resultater fra undersøgelsen 'Danskerne kendskab til partnervold'.
Download udgivelsen Hent videnshæftet
Download udgivelsen Hent videnshæftet
  • Mai Heide Ottosen

    Seniorforsker

    33 48 08 88
    mho@vive.dk

Dette videnshæfte formidler de vigtigste resultater fra undersøgelsen 'Danskernes kendskab til partnervold'. Du kan blandt andet læse om, hvor mange kvinder og mænd der har været udsat for partnervold, og hvor mange der kender nogen, der har levet i et voldeligt parforhold.

Partnervold er et alvorligt problem, som kan have store konsekvenser for både den voldsudsatte og pårørende. Men det kan være svært for personen, der er udsat for partnervold, at bryde ud af den voldelige rela­tion, og det kan også være vanskeligt for omgivelserne at give den nødvendige støtte.

I dette hæfte kan du læse om, hvor mange kvinder og mænd der selv har været udsat for partnervold, og hvor mange der kender nogen, der har levet i et voldeligt parforhold. I forlængelse heraf bely­ses danskernes handlingsparathed i forhold til at hjælpe personer, som udsættes for partnervold, og hvad der kan hæmme og fremme handlingspa­ratheden. Til sidst beskrives partnervolden fra de pårørendes perspektiv, og der er en række forslag til, hvordan man som pårørende bedst muligt kan forholde sig til familiemedlemmer eller venner, som lever i et forhold præget af fysisk eller psy­kisk vold.

Resultaterne er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 1.684 tilfældigt udvalgte borgere i Danmark i alderen 18-64 år samt kvalitative interviews med 14 pårørende til partnervoldsudsatte og 6 voldsfaglige rådgivere. Alle resultater fra undersøgelsen kan du læse i rapporten Danskernes kendskab til partnervold.

Det er Mary Fonden, der med finansiel støtte fra TrygFonden har bedt VIVE afdække danskernes kendskab til partnervold. Resultaterne kaster særligt lys på de uformelle aktørers rolle i forhold til bekæmpelse af partnervold og giver dermed en bedre forståelse for menneskene i de nære omgivelser og deres parathed til at hjælpe ofre for partnervold. Ligeledes giver undersøgel­sen indblik i, hvilke faktorer der gør, at man som familiemedlem, ven, bekendt eller helt almindelig borger er mere eller mindre villig til at hjælpe en voldsudsat.

Udgivelsens forfattere

  • Mai Heide OttosenThilde Baden Rasmussen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Mary Fonden
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev