De fleste bostøtter arbejder efter "egne metoder"

Får man som borger med sindslidelse eller handicap bevilget en bostøtte til bedre at klare hverdagen, så er der stor sandsynlighed for, at man bliver tilfreds med støtten og oplever, at man får det bedre. Generel tilfredshed hos borgerne med bostøtten er i al fald et af resultaterne i SFI’s rapport Et liv i egen bolig, Rapporten er udarbejdet for Socialstyrelsen med henblik på at afdække, om kommunerne har de rette værktøjer til at sikre, at sindslidende kan bo i deres egen bolig.

Tilfredse kommuner stiller ikke krav

Kommunerne selv, som visiterer en bostøtte efter Servicelovens §85, er også tilfredse med de metoder, som bostøtterne arbejder efter. Men metoderne viser sig at være meget forskellige, og det samme er forestillingen om, hvad man forventer af bostøtteindsatsen.

Seniorforsker Steen Bengtsson, som har ledet undersøgelsen, fortæller, at selv om to ud af tre kommuner finder det væsentligt, at bostøtten arbejder efter evidensbaserede metoder, så kræver kun omkring hver tiende kommune noget bestemt af leverandøren på dette punkt. Leverandørerne selv oplever også kun i halvdelen af tilfældene, at de får klare retningslinjer fra kommunerne.

”Vi har også spurgt bostøtterne selv om deres valg af arbejdsmetode, og et stort flertal – 9 ud af 10 – svarer, at de anvender de metoder, som de selv finder relevante i det enkelte tilfælde,” siger Steen Bengtsson. ”I de fleste kommuner er det altså i praksis overladt til frontpersonalet at afgøre, hvordan de vil udfylde rollen som bostøtte.” 

Kommunerne forvalter bostøtten meget forskelligt

I kommunerne er der også forskel på, om der er faste procedurer for visitation til bostøtte eller ej, og om der er servicedeklarationer for det daglige arbejde. Og så er der forskel på, om man ser bostøtten som primært en omsorgsfunktion eller som en mere udviklende pædagogisk/behandlingsmæssig indsats. Rapporten tegner derfor et billede af bostøtteindsatsen som et område præget af forskellighed og af fravær af systematik. 

Hvad der kommer ud af bostøtternes indsats, er heller ikke noget, som kommunerne følger op på. Kun ganske få kommuner måler på indsatsen.

”Når kommunerne forvalter bostøtteordningen så forskelligt, som det er tilfældet, og når frontpersonalet selv vælger deres arbejdsmetoder, samtidig med at der yderst sjældent er en form for måling af indsatsen, så er det svært at få en systematisk viden om indsatserne og svært fremadrettet at udvikle en vidensbaseret indsats,” siger Steen Bengtsson. 

Tilfredshed med bostøtten, men vi ved ikke præcis hvorfor

Selv om der ikke er målbar viden om de enkelte anvendte indsatsmetoder, så må man ikke glemme borgernes tilfredshed med bostøtten. 8 ud af 10 modtagere af bostøtte oplever, at de har fået mere livsmod. Borgerne er især blevet bedre til at håndtere deres medicin og holde kontakt med deres behandlere. De er også blevet bedre til fx at købe ind, betale regninger og tage vare på deres egen trivsel og psykiske problemer. De bliver motiveret til at være mere sammen med familie og venner og måske begynde med nogle fritidsaktiviteter. Og for en mindre gruppe er det også lykkedes at få et job eller begynde på en uddannelse.

Fra omsorg til udvikling

”Med rapportens billede af tilfredshed med bostøtten, men også som en meget forskelligartet indsats, ser det ud til, at lovgivningen som sådan er tilstrækkelig til, at der kan gøres et godt arbejde med bostøtte for mennesker med sindslidelse. Men derudover er der brug for, at støtte kommunerne i at udfylde rammerne for indsatsen, sådan som serviceloven forudsætter det,” siger Steen Bengtsson.

Han tænker især på at mindske spændet mellem kommunerne, der stadig ser bostøtten som en omsorgsfunktion, og kommunerne med en mere udviklingsorienteret opfattelse af bostøtteindsatsen.  

”For 15-20 år siden anså man psykoser for kroniske sygdomme, og bostøtten var der for at støtte borgeren i hverdagen. Siden er behandlingen udviklet, så de fleste nu kommer sig efter en psykose. Nogle kommuner har taget tankegangen med en udviklingsorienteret bostøtte til sig og sætter nu som mål for bostøtten, at den skal hjælpe til at gøre borgeren mere selvhjulpen og gerne i stand til at klare sig uden bostøtte. Men mange kommuner ser stadig bostøtten som en omsorgsfunktion og lader bostøtterne selv udforme deres rolle,” slutter Steen Bengtsson.