De praktiske-musiske fag blomstrer stadig i folkeskolen

Dansk og matematik er kernefag, som skal prioriteres særlig højt, for at vi kan udvikle kvaliteten og højne fagligheden i folkeskolen. Sådan lød udmeldingen fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) for nylig.

Men de praktiske-musiske fag spiller stadig en vigtig rolle i elevernes hverdag. Især for bogligt svage elever kan de praktiske-musiske fag være en væsentlig indgang til læring og engagement, da undervisningen i disse fag bygger på en mindre boglig tilgang til læring, som kan fange eleverne.

I de seneste par år er der i folkeskolen gennemført en række udviklingstiltag, bl.a. forsøg med udstrækning af de praktiske-musiske fag, forsøg med etablering af nyt fag i ”håndværk og design” samt forsøg med afsluttende prøve i fagene. Disse forsøg er blevet evalueret af AKF i samarbejde med Rambøll Management Consulting og DPU. Sideløbende med evalueringen er der også af de samme parter gennemført en kortlægning af de praktiske-musiske fags status og vilkår i folkeskolen. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad evalueringen og kortlægningen viser.

Kreative fag prioriteres stadig

Inden for de seneste år har der navnlig været fokus på at udvikle den naturfaglige og den humanistiske fagblok. Det fremgår dels af børne- og undervisningsministerens udmeldinger, men bl.a. også af Skolens Rejseholds såkaldte 360-graders eftersyn af folkeskolen. Man anser det for særlig væsentligt at udvikle elevernes kompetencer gennem en øget brug af bogligt orienterede test, såsom PISA. Ifølge Skolens Rejsehold bør der generelt i folkeskolen lægges vægt på udviklingen af elevernes faktuelle og boglige færdigheder.

Vores undersøgelser viser imidlertid, at denne generelle opprioritering af faktuelle færdigheder inden for den naturfaglige og den humanistiske fagblok ikke har medført, at de praktiske-musiske fag er blevet nedprioriteret. Fagene bliver i høj grad varetaget af linjefagsuddannede lærere, minimumstallene for de enkelte praktiske-musiske fag overholdes, og der er generelt tilstrækkelige faciliteter og materialer til rådighed i fagene.

Samtidig viser undersøgelsen dog også, at de praktiske-musiske fag i fremtiden kan blive klemt mellem de to andre fagblokke. Den politiske opmærksomhed på de praktiske-musiske fag er forholdsvis lille, og på skolerne udbydes kun forholdsvis få praktiske-musiske fag som valgfag i udskolingen. Det er derfor afgørende for de praktiske-musiske fags fremtidige status på skolerne, at der skabes en øget opmærksomhed om de praktiske-musiske fag og deres berettigelse, hvis fagene ikke langsomt skal blive nedprioriteret på skolerne.

Nytte fremfor kunst

I de praktiske-musiske fag har der været en løbende debat om, hvorvidt fagene primært skal udvikle håndværksmæssige færdigheder hos eleverne (det nyttige element), eller om fagene snarere skal udvikle det personlige udtryk hos eleven (det musiske element).

Kortlægningen af de praktiske-musiske fag og evalueringen af forsøgs- og udviklingsarbejdet inden for fagene peger overordnet på, at undervisningen i disse fag primært har et nytteorienteret fokus. Det gælder især håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvor fokus er på udviklingen af fysiske produkter, typisk med en høj grad af nytteværdi. I musik og billedkunst er der dog stadig et mindre nytte- og produktorienteret fokus. Her lægges der mere vægt på selve udøvelsen af faget, ligesom der lægges vægt på det kunstneriske udtryk.

Innovation på skoleskemaet

De nye forsøg inden for fagene trækker også i en mere nytteorienteret retning. Det gælder fx det nye fag ”Håndværk og design”, som kan erstatte sløjd, håndarbejde og billedkunst. Faget er afprøvet på 4.-7. klassetrin på en række skoler rundt om i landet.

Formålet med det nye fag er at forbedre elevernes kompetencer inden for innovation, selvstændig bearbejdning af materiale m.m. Både elever og lærere oplever det som positivt, at man i det nye fag har mulighed for selvstændigt at kombinere materialer og håndværksmæssige teknikker og udvikle nye relevante produkter. Det nye fag er nytteorienteret, men går dog ikke så langt, at de kunstneriske dimensioner i fagene bliver helt marginaliseret.

Mere fokus på teori

Diskussionen om de praktiske-musiske fag har også drejet sig om, hvorvidt de praktiske-musiske fag skal fungere på egne præmisser, eller om de i højere grad skal have et bogligt eller akademisk indhold.

Generelt tyder vores undersøgelser ikke på, at der indtil nu er sket en øget bogliggørelse af de praktiske-musiske fag. Undersøgelserne viser bl.a., at undervisningen i de praktiske-musiske fag i overvejende grad er praktisk orienteret, og at der kun i mindre omfang indgår teoretisk og bogligt stof i undervisningen.

De forsøg med at udvikle de praktiske-musiske fag, som er blevet gennemført i en række kommuner i perioden 2009-11, tyder dog på, at der på længere sigt kan ske en udvikling mod en øget bogliggørelse af fagene. Forsøgene med at lave afsluttende prøver i musik og billedkunst viser eksempelvis, at udsigten til en eksamen kan medføre mere strukturerede undervisningsforløb med øget fokus på teoretiske elementer i fagene. Ligeledes viser forsøgene med det nye fag ”håndværk og design”, at eleverne i det nye fag når omkring færre håndværksmæssige teknikker end tidligere i henholdsvis håndarbejde, sløjd og billedkunst.

Ønsker vi mere boglighed?

Forskningen giver os ikke nogle klare svar på, om den tendens til bogliggørelse, som vi aner i de praktiske-musiske fag, er en god idé. Der peges dog på nogle opmærksomhedspunkter. Der er fx blevet peget på, at en øget bogliggørelse af fagene kan udgøre et problem for skoletrætte elever, fordi disse elever i de praktiske fag oplever en større anerkendelse end i de boglige fag og en form for ”åndehul”. I vores undersøgelse illustreres dette af bogligt svage elever, som fortæller, at de glæder sig til de praktiske-musiske fag, fordi de kan arbejde konkret med tingene, og at de synes, de er gode til det. Hvis de praktiske-musiske fag bogliggøres kan disse elever i mindre grad få oplevelsen af, at de er gode til disse fag, og det kan få en negativ konsekvens for deres samlede skoleforløb.

Der er også forskning, som peger på, at det praktiske element i fagene er vigtigt i forhold til udviklingen af kunstneriske og kreative kompetencer, og en bogliggørelse af fagene vil være problematisk, fordi eleverne kan miste nogle af de praktiske færdigheder og kompetencer, man som elev har brug for for at kunne udtrykke sig kreativt.

Tendensen til bogliggørelse har ikke været en intention med forsøgene inden for de praktiske-musiske fag, men noget tyder på, at det alligevel kan blive en konsekvens. Det er derfor væsentligt at få diskuteret, om det er en retning, som man ønsker at gå i, når man skal udvikle de praktiske-musiske fag.

______________________________________________________________

Praktiske-musiske fag

De praktiske-musiske fag udgør én ud af tre fagblokke i folkeskolen. De to andre er den naturfaglige og den humanistiske fagblok.
De praktiske-musiske fag er obligatoriske på forskellige klassetrin og udbydes som valgfag på folkeskolens øverste klassetrin.
Fagene omfatter idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab. Derudover kan der oprettes særskilte valgfag.
_____________________________________________________________________________

Læs mere

De to rapporter, der omtales i analysen, er:
• Forsøg med praktiske-musiske fag i folkeskolen – evaluering. 
• Kortlægning af de praktisk /musiske fags status og vilkår i folkeskolen.

Begge rapporter er udarbejdet af AKF i samarbejde med Rambøll Management og DPU for Ministeriet for Børn og Undervisning.