Decomposing Cross-Country Differences in Skills: Evidence from Four Nordic Countries

Gode færdigheder i matematik giver større sandsynlighed for at være i arbejde, og blandt de beskæftigede giver bedre matematikfærdigheder højere løn. Et land, hvor borgerne har et højt færdighedsniveau i matematik, må derfor forventes også at have et højt produktivitetsniveau, et stort nationalprodukt pr. indbygger, gode lønninger og forbrugsmuligheder – og forskellige andre fordele såsom en god sundhedstilstand blandt indbyggerne.

Denne artikel behandler forskellen i færdigheder mellem de nordiske lande. Vi ser alene på de færdigheder i matematik, som er målt i OECD’s internationale undersøgelse PIAAC. PIAAC undersøger færdigheder hos voksne i alderen 16-65 år og svarer til OECD’s PISA-undersøgelse, der måler færdighedsniveauet for 15-årige skolebørn.

Vi sammenligner færdighedsniveauet for forskellige befolkningsgrupper i de fire nordiske lande Finland, Danmark, Norge og Sverige og undersøger, hvad befolkningssammensætningen og gruppernes forskelle i færdigheder har af betydning for landenes gennemsnitlige færdighedsniveau i matematik.

Folkeskolen og kompetencer blandt voksne

Finland har et højere gennemsnitligt færdighedsniveau i matematik end Danmark, Norge og Sverige.

Yngre finner har et højere færdighedsniveau i matematik end skandinaver. De finske elever, der scorede højere i matematik i PISA end både danske, norske og svenske elever, har også senere i livet bedre færdigheder i matematik end deres jævnaldrende i de tre lande. Det tyder på, at gode færdigheder opnået i folkeskolen varer ved i voksenalderen.

Ældre finner har et lavere færdighedsniveau i matematik end skandinaverne. Det hænger sandsynligvis sammen med, at Skandinavien gennemførte grundlæggende skoleformer i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne, mens Finland først gennemførte tilsvarende reformer i begyndelsen af 1970’erne.

Skolereformerne ledte med stor sandsynlighed til, at eleverne i folkeskolen fik bedre færdigheder. Det indikerer, at gode færdigheder opnået i folkeskolen ikke alene varer ved i begyndelsen af voksenlivet, men også hos voksne, som nærmer sig pensionsalderen.

Kønsforskelle i matematiske færdigheder

Voksne kvinder er i gennemsnit betydeligt dårligere til matematik end voksne mænd i de fire lande. Kønsforskellen i matematikfærdigheder er næsten ens i alle fire lande, og da kvindernes andel af befolkningerne er så godt som identisk, har kønsforskellen i matematikfærdigheder ingen betydning for forskellen i det gennemsnitlige færdighedsniveau i matematik mellem landene.

Indvandrere og færdigheder

Immigranter er i gennemsnit betydeligt dårligere til matematik end indfødte. Andelen af indvandrere i Finland er lavere end i både Danmark og Norge og betydeligt lavere end i Sverige. Hele forskellen i matematiske færdigheder – og mere til – mellem Finland og Sverige, kan tilskrives forskellen i andelen af indvandrere i de to lande. Hvis man ser bort fra immigranter, har Sverige et højere færdighedsniveau i matematik end både Finland, Norge og Danmark.

Anbefalinger

Artiklen sandsynliggør, at de færdigheder, man opnår i matematik i folkeskolen, varer ved livet ud. Og da elevernes matematikfærdigheder har stor betydning for, hvordan de senere klarer sig i arbejdslivet, understreger det betydningen af at sikre, at elever i folkeskolen opnår gode færdigheder i matematik.

Der har været debat om relevansen af, at Danmark deltager i de internationale PISA-undersøgelser, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang PISA måler noget relevant. Artiklen viser, at de årgange af finner, som slår skandinaverne i matematik i PISA-undersøgelsen, også slår skandinaverne i matematik i PIAAC-undersøgelsen som voksne.

Resultaterne i PISA-undersøgelserne kan altså anvendes som indikation af skoleelevernes færdighedsniveau som voksne. Dette peger på, at PISA-undersøgelserne måler noget, som har betydning for, hvordan elevernes efterfølgende arbejdsliv kommer til at forløbe. Fortsat deltagelse i PISA-undersøgelserne vil indebære, at vi stadig kan få viden om det fremtidige færdighedsniveau på det danske arbejdsmarked.