Deleordninger er ikke for teenagere

Hvordan fungerer skilsmissebørn i deleordninger, når de har rundet 15 år? Det er ét af emnerne i rapporten Delebørn i tal. Med udgangspunkt i SFI's Børneforløbsundersøgelse, som følger 6000 børn fra 1995, bliver der sat fokus på, hvordan samværsordninger påvirker børns hverdagsliv. Og det viser sig, at omkring halvdelen af 15-årige, der tidligere boede i deleordning, ikke længere borlige meget hos begge forældre. Den mest almindelige årsag er, at barnet selv ikke længere ønsker at bo på den måde. 

Ifølge seniorforsker Mai Heide Ottosen, der står bag undersøgelsen, så bekræfter det, at barnets behov for samvær ofte kan forandre sig i takt med alderen.

”Vi ved fra vores tidligere interviewundersøgelse Børn i deleordninger, at det netop er meget vigtigt, at forældrene er åbne overfor, at barnet får andre behov med alderen. Og når så mange deleordninger er ophørt, når børnene er blevet 15 år, så tyder det på, at forældrene generelt er lydhøre over for disse forandringer,” siger hun. 

Gruppen betyder mere

Det er ikke overraskende, at der opstår andre samværsbehov, når børnene bliver unge. Det mener Hanne Søndergaard Jensen, der som børnesagkyndig socialrådgiver arbejder med at rådgive skilsmissefamilier. For i ungdomsårene har unge ofte mange berøringsflader underfor familier, og det er her, de lægger deres energi, og udviklingen sker.

”Gruppetilhørsforholder spiller en stor rolle, og dermed bliver der ikke meget plads til en bestemt form for samvær med forældrene,” siger hun. 

Det bekræfter flere interview i den tidligere undersøgelse også. Laura på 12 år siger fx:

Når jeg skifter om mandagen, så er det tit, at det er dér ens venner spørger, om man kan være sammen med dem. Og det kan man jo så ikke, fordi det er første dag over ved ens mor og sådan noget. 

Og Katja på 13 fortæller: 

Jeg synes også, at det er dårligt, at fx om fredagen, der vil de jo helst ikke have, at man er sammen med nogen, fordi de gerne vil have, man skal vænne sig til at være hos dem og se dem. Det er irriterende, at man skal sige til sine venner, at man først kan ses om 3 uger, for der er jeg ude ved min mor. 

Et andet syn på mor og far

Teenagealderen fører også til at forholdet til forældrene forandrer sig: 

”Samtidig begynder børn i teenageårene at se deres forældre med andre og mere kritiske øjne, og den unge forsøger hele tiden at skabe den nødvendige nærhed, men også en naturlig distance til både mor og far,” siger Hanne Søndergaard Jensen. 

Men er det en god idé helt konkret at spørge det store barn om, hvordan samværet bør indrettes? Ja, lyder det fra psykologen:

”Man skal lade barnet blive hørt ved at tale om, hvordan samværet kan passe ind i barnets hverdag. Men det er den voksne, der skal tage beslutningen ud fra barnets forskellige forslag og forestillinger om samvær.”