Delt mellem far og mor

”Om mandagen tænker jeg: Ork, jeg orker nærmest ikke at flytte, fordi det er sådan lidt besværligt, fordi jeg har en stor taske med alle mine ting som jeg skal have flyttet. Det er hårdt, men når man endelig har fået det overstået, så er man glad for at man gjorde det.”

Sådan fortæller 10-årige Mads i SFI-rapporten Børn i deleordninger. Mads lever i en rimelig velfungerende deleordning, men som han fortæller her, så er det besværligt, at skulle flytte hjem en gang om ugen:

”Det dårlige ved ordningen er altså sådan noget fysisk, at når jeg skal bære den taske, kan jeg mærke, at min ene skulder gør ondt – nogle gange ret tit – hele seks dage. Og så på den syvende dag er den fin, og på den ottende dag gør den ondt igen, fordi det er ligesom der jeg skal bære den.”

Omkring hvert sjette skilsmissebarn lever i dag i deleordning, og for mange fungerer det fint. Men fordi det at have to værelser, to pladser ved bordet og to senge ganske enkelt gør livet mere besværligt, så stiller deleordninger særlige krav til forældrene.

Nødvendigt samarbejde
Undersøgelsen viser, at forældresamarbejdet er utrolig vigtigt, hvis ordningen skal fungere for børnene. I rapporten fortæller Katja på 13, hvordan det kan være rigtig svært at leve mellem to forældre, der ikke er enige om, hvad hun må:

”Altså, her i fredags hvor jeg skulle til Næstved sammen med min veninde, og far ikke ville have det, men det er min mor der bestemmer om fredagen, og hun ville godt have at jeg tog af sted, fordi hun går meget op det der sociale samliv og sådan noget. Så det endte med, at jeg tog af sted, og min far sagde bare, at det måtte være min egen beslutning og han ville bare ikke gøre det.”

Katja fortæller, at hun indimellem føler sig som to helt forskellige personer, fordi hun bliver opfattet meget forskelligt i hendes to hjem. Moren ser hende som spirende teenager, mens faren gerne vil passe på hende som det barn, hun også er. Det kan gøre det meget svært for Katja at være sig selv nogen af stederne.

Hverdagen skal hænge sammen

Et andet vigtigt element for børn i deleordning er, at de kan få deres hverdag og fritidsliv til at hænge sammen. Hvis far og mor bor langt fra hinanden, kan det være svært at lave aftaler med vennerne eller gå til spejder eller badminton, simpelthen fordi man er væk halvdelen af tiden. Som Katja siger:

”Det er irriterende, at man skal sige til sine venner, at man først kan ses om 3 uger, for der er jeg ude ved min mor.”

Undersøgelsen viser også, at søskende kan hjælpe med at få hverdagen til at hænge sammen for børnene. Derfor er det i de fleste tilfælde vigtigt, at søskende følges ad – også selv om storbror eller lillesøster kan være ret dum en gang i mellem.

Endelig understreger forskerne, at det er vigtigt at forholde sig til det enkelte barn, hver gang man overvejer en deleordning. Børn er meget forskellige, og reagerer meget forskelligt på det stress, en deleordning under alle omstændigheder giver. Nogle får som Mads bare lidt ondt i skulderen, mens andre som Katja får svært ved overhovedet at finde ud af, hvem hun er.

Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden. Foruden rapporten er der udarbejdet en brochure til forældre, der overvejer en deleordning. Brochuren indeholder ting, man skal være opmærksom på, konkrete råd til forældrene samt et værktøj som kan hjælp med at finde ud af, om man er klar til en deleordning.