Den kommunale grundskyld. Indhold, udvikling og handlemuligheder

Baggrund

Rødovre Kommune har ønsket en belysning af ejendomsskatterne – den statslige ejendomsværdiskat, den kommunale grundskyld og dækningsafgiften på erhvervsejendomme – fra forskellige vinkler. KORAs undersøgelse omfatter skatternes baggrund og historik såvel som en statistisk belysning af, hvordan skatterne har udviklet sig i de senere år. Undersøgelsen belyser skatterne dels fra borgernes synsvinkel (både ejere og lejere) og dels med udgangspunkt i kommunens økonomi. Rapporten lægger op til den belysning af Rødovre Kommunes handlemuligheder, som kommunen har efterspurgt.

Konklusion

Kommunen har ifølge lovgivningen muligheder for selv at fastsætte grundskyld og dækningsafgift. Men også andre regelsæt berører den kommunale ejendomsskat. Det gælder den kommunale udligningslov, og det gælder reglerne om sanktioner, hvis kommunerne øger skatten, og tilsvarende mulighed for præmier, hvis de sætter den ned. Samlet set peger rapporten på de økonomiske virkninger, det vil have for dels borgere (ejere såvel som lejere), og dels kommunens økonomi, hvis Rødovre regulerer på grundskyldspromillen og dækningsafgiftspromillen. Der er også foretaget beregninger på en eventuel ændring af mikset mellem grundskyld og personskat.

Anbefalinger

Med en kompliceret kommunal udligning, og især med sanktionsregler ved kommunale skattestigninger, kan de kommunale handlemuligheder med hensyn til at fastsætte satserne for grundskatter synes begrænsede. Rapporten viser imidlertid, at der er en betydelig handlefrihed for i dette tilfælde Rødovre Kommune. Disse muligheder gælder også i vid udstrækning for øvrige kommuner. Rapporten og den anvendte metode kan eventuelt inspirere andre kommuner til tilsvarende analyser af de skattemæssige handlemuligheder. Om en kommune ønsker at benytte sig af nogle af disse handlemuligheder, vil dog altid afhænge af en lokal, politisk vurdering.

Metode

Projektet er udført på baggrund af lovgivning, litteratur og statistiske kilder.