Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Fagbladsartikel MAR 2020
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring

Det kan gøres på en anden måde! Den finanspolitiske styring af kommunerne i Danmark og Sverige

Udgivelsens forfattere:

  • Niels Jørgen Mau Pedersen
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Arkivfoto: Ricky John Molloy/VIVE
  • Niels Jørgen Mau Pedersen

    Projektchef, cand. oecon.

    41 10 47 73
    njmp@vive.dk

Den danske budgetlov med mulighed for sanktioner har haft en forbløffende virkning på kommunernes budgetter og deres evne til at overholde dem. Blandt andet er kommunernes kassebeholdninger vokset kraftigt. Den større budgetdisciplin var dog muligvis også opnået uden budgetlov, og udviklingen er måske lige så god i Sverige, som ikke styrer via kommunale budgetlofter. Det skriver projektchef Niels Jørgen Mau Pedersen i en artikel i tidsskriftet Administrativ Debat

Budgetloven, der stammer fra 2012, skal revideres i folketingsåret 2020/21. Loven blev til efter udenlandsk inspiration, da kommunerne i årene inden – og særligt i 2009 og 2010 – havde haft betydelige og systematiske overskridelser af budgetterne.

Indførelsen af budgetlofter for kommunerne blev bakket op af et detaljeret sanktionssystem til brug ved kommunale udgiftsoverskridelser. Hidtil har det dog ikke hidtil været nødvendigt at bruge sanktioner på udgiftssiden.

Tværtimod har kommunerne brugt færre penge på serviceudgifter end aftalt og budgetteret, og de har derfor opbygget store likvide beholdninger.

Ville styring af likviditet virke på samme måde som budgetlofter?

Spørgsmålet er, om det samme ville være sket, hvis man havde styret likviditeten stramt i stedet for at indføre budgetlofter. Det er nærliggende at sammenligne med udviklingen i Sverige, hvor kommunernes rolle på mange måder minder om den i Danmark. Sammenligningen er ret oplagt – selv om der også er forskelle landene imellem. Blandt andet har Sverige nogle andre finanspolitiske styringsmidler, og de danske kommuner er i højere grad end i Sverige beskyttet af staten i forhold til konjunkturudsving.

Spørgsmålet er blandt andet interessant, fordi budgetlov og -lofter kan tænkes at have utilsigtede virkninger. Loven kan være i konflikt med ideen om decentral afvejning af skat og udgifter, og den kan risikere at svække produktivitetsudviklingen. Endelig kan loven utilsigtet påvirke bestemte typer af udgifter og hvornår de betales.

Flere veje til stram udgiftsstyring

Artiklens vigtigste konklusion er, at en stram udgiftsstyring og budgetoverholdelse at dømme efter sammenligningen med Sverige kan opnås på flere måder. Hvilken metode, der er bedst, svarer artiklen ikke på, men peger dog på nogle mulige utilsigtede virkninger af budgetloven

 

Udgivelsens forfattere

  • Niels Jørgen Mau Pedersen

Om denne udgivelse

  • Publiceret i

    Administrativ Debat
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev