Det strategiske arbejde i ’En fælles indsats’ i Slagelse

Som en del af tildelingen af boligsociale midler har Landsbyggefonden indført krav om entydig ledelse for at styrke strategisk styring og koordinering af det boligsociale arbejde. Boligsociale bestyrelser skal bestå af beslutningsdygtige repræsentanter fra kommunen og boligorganisationerne, og bestyrelserne skal være omdrejningspunkt for den øgede strategiske styring i de boligsociale indsatser.

Derfor nedsatte boligselskabet FOB, Bolig Korsør og Slagelse Kommune en boligsocial bestyrelse i forbindelse med sin helhedsplan ’En fælles indsats’, som er finansieret af Landsbyggefondens 2015-18-midler. Man nedsatte også en koordinationsgruppe og følgegrupper. Da helhedsplanen og dermed bestyrelsens arbejde gik i gang, blev der også igangsat en procesevaluering af det strategiske arbejde. FOB bad VIVE foretage denne evaluering.

Formålet var at afdække kompetencerne i bestyrelsen og koordinationsgruppen i forhold til at sikre fremdrift og synergier i helhedsplanen og for at bidrage med indsigt i, hvordan man har fokus på kompetenceniveauet i koordinationsgruppen og bestyrelsen. Evalueringen har fokuseret på samarbejde, vidensdeling og værdiskabelse i forholdet mellem det strategiske og den praktiske implementering i helhedsplanens projektorganisation.

Resultater

Den boligsociale helhedsplan har løbet fra 2017 til 2021. Overordnet har man besluttet en strategi mellem kommune og boligorganisationer for, hvordan den boligsociale indsats kunne understøtte den kommunale kernedrift. Arbejdet med at følge den besluttede strategi for den boligsociale indsats har i praksis vist sig at have forskellige udfordringer, som der er et behov for at adressere i en ny helhedsplan. Den boligsociale understøttelse af kommunal kernevelfærd har ikke bragt det boligsociale og kommunale tættere sammen i en langsigtet opgaveløsning. Der har eksisteret to separate arbejdsfællesskaber med to forskellige styringslogikker, og hverken de interviewede kommunale eller boligsociale parter oplever, at der har udviklet sig et fælles samarbejde om målgrupperne i forhold til rekruttering, måder at arbejde med målgruppen på eller i forhold til at fastholde beboere.

Anbefalinger

På baggrund af procesevalueringen anbefales det i en ny helhedsplan at ændre strategien for, hvordan den boligsociale indsats skal understøtte den kommunale kernedrift. Det anbefales, at den samlede boligsociale indsats forankres i kompetencecentret, og at aktiviteter, der er sat i gang for boligsociale midler, udelukkende gennemføres af medarbejdere, som er ansat i helhedsplanen, og som organisatorisk og ledelsesmæssigt hører under den boligsociale projektleder i kompetencecentret. Det vil styrke indfrielsen af Landsbyggefondens krav om entydig ledelse. En mere tydelig adskillelse af den boligsociale og kommunale opgaveløsning vil fordre, at der i højere grad stilles skarpt på synergier mellem det boligsociale og kommunale og på, hvordan den boligsociale indsats kan understøtte den kommunale kernedrift i forhold til beboere, der har brug for ekstra støtte for at få mest muligt ud af den kommunale velfærd.

I en ny helhedsplan vil det også være vigtigt at arbejde indgående med, at to af boligområderne er hårde ghettoer, mens et boligområde ikke er. I forhold til de hårde ghettoer ligger der et stort arbejde i at understøtte en positiv hverdag for beboerne i en tid, hvor der skal ske store omdannelser. I forhold til Sydbyen ligger der også et stort arbejde i, at beboerne i dette område ikke føler sig overset, men at der netop sker en intensivering i arbejdet med at øge sammenhængskraft, motivation og engagement både på beboerniveau og aktørniveau.

I forhold til udviklingsplaner for Motalavej og Ringparken kan der fremover i øget grad være behov for at diskutere på de forskellige niveauer, hvordan det boligsociale bidrag kan kobles på ghettoindsatsen, og hvordan udviklingsplaner kan kommunikeres til beboere, så transitionsfasen bliver mindre usikker og utryg for dem. Heri ligger en stor kommunal og boligsocial opgave. Det er vigtigt for udviklingen af de to hårde ghettoer, at der skabes en sammenhængende indsats, der rummer både udviklingsplanerne og den boligsociale helhedsplan.

Den lokale forankring af helhedsplanen i de tre boligområder er afgørende for at skabe en organisatorisk platform for samarbejde på tværs af aktører. Erfaringerne fra den afsluttede helhedsplan er, at dens tilstedeværelse giver civilsamfundsaktører en platform for at komme ind i områderne og tilrettelægge aktiviteter, så platformen bliver en del af den samlede tilbudsvifte og en del af en samlet bystrategisk vision. Derved viser vigtigheden af en helhedsplan sig, idet den – ulig eksempelvis enkeltstående fondsbevillinger til en given aktivitet – kan tilrettelægge et samlet strategisk løft af boligområdet og af beboerne.

Metode

Der er gennemført kvalitative interview med aktører i bestyrelsen, koordinationsgruppen, følgegrupperne samt medarbejdere placeret i kommune og helhedsplan. Der er ligeledes gennemført surveys til samtlige personer i bestyrelsen, koordinationsgruppen og følgegrupperne.