Diagnoser som styringshybrider

Denne artikel viser, hvordan diagnoser indgår som centrale komponenter i en styrings-infrastruktur på sundhedsområdet. Herved opnås en forståelse af diagnoser som ’styrings-hybrider’, som på en og samme tid betegner patienters lidelser og deres regnskabsmæssige værdi i systemer af Diagnose-Relaterede Grupper (DRG). DRG er et internationalt udbredt system til at knytte patienter og deres behandlingsomkostninger sammen i faste kategorier med henblik på at måle hospitalers produktivitet. Med afsæt i Science-Technology-Studies (STS)-feltet analyserer artiklen, hvorledes diagnoser overskrider deres kliniske funktioner, og transformeres til DRG i en styrings-infrastruktur, der forbinder stat, regioner og hospitalsafdelinger. Formålet er at bidrage til en forståelse af diagnosers rolle som infrastrukturerende og således som både dele af en infrastruktur og som performative elementer med væsentlige samfundsmæssige betydninger og funktioner. Artiklen præsenterer analyser af (i) hvorledes diagnoser spiller en central rolle i et historisk skifte i magtforholdet mellem lægefaglige og stat, (ii) hvordan behandlingen af diagnoser med DRG bliver et administrativt anliggende, der kræver nye særskilte kompetencer og funktioner, (iii) hvordan diagnoser som grundkomponenter i DRG muliggør finansieringsmodeller og forfølgelsen af en række styringsmæssige mål, som førhen ikke var mulige, og (iiii) hvordan DRG-systemet har afstedkommet kritik af dets effekter som incitamentssystem. Endeligt reflekterer artiklen over, hvordan DRG-systemet alternativt kan anskues som en samfundsudviklende infrastruktur, idet det forsamler og skaber gensidigt involverende interaktioner imellem politiske, administrative og sundhedsprofessionelle domæner. En sådan indsigt bidrager til en udvidet forståelse af infrastrukturers roller som aktører snarere end blot redskaber i samfundet