Digitale tilbud til behandling af angst og depression

Baggrund

Psykisk sygdom udgør en stigende del af den samlede sygdomsbelastning – både globalt og i Danmark. Især er angst og depression en sundhedsmæssig udfordring for både patienter, sundhedsvæsen og samfund. Et stigende antal patienter med angst og depression modtager psykologbehandling hos privatpraktiserende psykologer med tilskud fra sygesikringen. Patienternes adgang til behandling hos en psykolog eller psykiater med overenskomst med sygesikringen er imidlertid udfordret af lange ventetider og geografisk lang afstand til en behandler. Vi har undersøgt om digitale tilbud i den nærmere fremtid kan medvirke til på kvalificeret vis at erstatte eller supplere den traditionelle behandling ansigt-til-ansigt.

Konklusion

Der er i alt fundet 60 digitale behandlingstilbud til angst og/eller depression. De spænder fra støtte via chat til længerevarende selvhjælpsbehandling på internettet med støtte af psykolog. Tilbuddene er organiseret som civile støttegrupper, private og offentlige behandlingstilbud eller som offentligt-privat samarbejde. De danske regioner er også begyndt at tilbyde behandling med internet-interventioner enten som led i forskningsprojekter eller som egentlige behandlingstilbud i drift.

Langt hovedparten af de digitale behandlingstilbud er online-terapi, som tilbydes på det private marked. Der er stor forskel på behandlernes faglige baggrund, priser og tilgængelighed af informationer om behandling, etik og datasikkerhed. De kliniske effekter af digitale behandlingstilbud til behandling af angst og depression er imidlertid endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt i dansk kontekst. Evalueringer af to demonstrationsprojekter, der er gennemført fra sundhedsvæsenets perspektiv, viser, at internet-interventioner med behandlingsprogrammerne FearFighter og NoDep på nuværende tidspunkt ikke kan erstatte det offentlige sundhedsvæsens traditionelle behandling. Det er dyrere end traditionel behandling, idet der er forholdsvis høje omkostninger forbundet med implementering og drift af behandlingsprogrammet og ingen brugerbetaling.

Generelt mangler der viden om brugernes erfaringer med den digitale behandling: Hvilke typer af patienter bruger den – er det fx primært dem, der har gode læse- og skrivefærdigheder? Vi ved heller ikke, om den digitale behandling står alene, eller den hovedsagelig bliver brugt som supplement i ventetiden på den traditionelle behandling ansigt-til-ansigt.

Sundhedsvæsenet har implementeret forskellige digitale infrastrukturer for den digitale behandling. I Region Syddanmark kan patienter via en intranetportal anmode om behandling i sygehusregi uden henvisning fra egen læge. Den model pålægger både patienter og behandlere nye roller, og ansvarsfordelingen er underbelyst. For patienter, der har de fornødne kompetencer, kan det formentlig give empowerment og øget autonomi. For behandlerne vil der være behov for kompetenceudvikling i fx digital kommunikation og vurdering af patienters og klienters kropssprog på skærm.

Anbefalinger

På basis af undersøgelsen kan vi konstatere, at der er behov for yderligere forskning på en række områder. Det handler især om den kliniske effekt, patientperspektivet samt de økonomiske og organisatoriske aspekter af digital behandling af angst og depression.

Vi foreslår herudover, at der udarbejdes guidelines for annoncering af digital behandling af psykiske lidelser på internettet. KORA har udarbejdet forslag til sådanne guidelines. 

Metode

Undersøgelsen omfatter tre delanalyser

• Tilgængelige behandlingstilbud, som borgere selv kan søge på internettet, er beskrevet og analyseret på basis af søgninger på internettet
• Igangværende tilbud i det offentlige sundhedsvæsen er beskrevet og analyseret på basis af en systematisk litteratursøgning suppleret med direkte kontakter og internetsøgninger m.m.
• Effekt, omkostninger og organisering af afsluttede og evaluerede digitale behandlingstilbud i sundhedsvæsenet er beskrevet og analyseret på basis af en systematisk litteratursøgning.

Herudover er der udarbejdet en tværgående syntese og analyse af de samlede fund. Både delanalyser og den tværgående syntese og analyse tager afsæt i MAST-modellen, en standardiseret model for evaluering af telemedicin.