Does a mandatory non-medical switch from originator to biosimilar etanercept lead to increase in healthcare use and costs? A Danish register-based study of patients with inflammatory arthritis

Biologiske lægemidler baseret på proteiner har i en årrække været fundamentet for behandling af en lang række af sygdomme. Der findes derfor mange veletablerede og kendte biologiske lægemidler. Patentbeskyttelsen er for flere af de lægemidler udløbet eller tæt på at udløbe. I forbindelse med patentudløb introduceres typisk nyere versioner af lægemidlet, kaldet biosimilære lægemidler. Og selvom et biosimilært lægemiddel minder meget om de originale biologiske lægemidler, er det stort set umuligt at udvikle fuldstændig identiske kopier af biologiske lægemidler.

I Danmark har Medicinrådet dog vurderet, at biosimilære lægemidler er direkte sammenlignelige med de tidligere anvendte præparater. Derfor har vi herhjemme en meget udbredt brug af biosimilære lægemidler, mens man i andre lande har en noget mere konservativ tilgang.

I 2016 blev danske gigtpatienter påkrævet at skifte fra den originale til en biosimilær udgave af lægemidlet etanercept. Dette har siden medført en årlig besparelse på over 100 mio. kr. Med afsæt i behandlingsskiftet undersøger denne artikel, om dette førte til øget anvendelse og omkostninger i det øvrige sundhedsvæsen. Artiklen er finansieret af et forskningslegat, der er uddelt af Pfizer.

Konklusioner

Artiklens undersøgelse finder ingen betydelige ændringer i forbruget af sundhedsydelser eller øvrige behandlingsomkostninger ved skift til biosimilar etanercept for danske gigtpatienter.

Dette understøtter Medicinrådets vurdering af, at biosimilære lægemidler er direkte sammenlignelige med de tidligere anvendte biologiske lægemidler.