Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 30. JAN 2018
  • Børn, unge og familie
  • Børn, unge og familie

Dynamisk assessment som interventionsværktøj

Effekten af udredningsmetoder i skolestøttende indsatser for anbragte børn

Udgivelsens forfattere:

  • Misja Eiberg
  • Luna Kragh Andersen
  • Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt
  • Emma Karolina Blomqvist
  • Johanne Louise Elholm Bergmann
  • Børn, unge og familie
  • Børn, unge og familie
Download udgivelsen Hent rapporten Dynamisk assessment som interventionsværktøj
Download udgivelsen Hent rapporten Dynamisk assessment som interventionsværktøj
  • Misja Eiberg

    Forsker, cand.psych.

    33 48 08 19
    mei@vive.dk

Anbragte børn og unge klarer sig gennemgående langt dårligere i skolen end andre børn og har oftere brug for skolestøttende indsatser. Når man skal afgøre, hvordan anbragte børn bedst kan støttes i skolearbejdet, ser det ud til at gøre en forskel, hvilken udredningsmetode man bruger som grundlag for arbejdet.

Anbragte børn og unge klarer sig markant dårligere skolemæssigt end deres ikke-anbragte jævnaldrende. Ligeledes kan en sårbar opvækst i den tidlige barndom have negativ indflydelse på bl.a. børnenes kognitive udvikling og betyde, at de kan opleve indlæringsmæssige udfordringer i skolen siden hen. Som voksne får langt færre en uddannelse, og færre kommer i beskæftigelse, ligesom flere anbragte unge havner i kriminalitet. At flere anbragte børn gennemfører folkeskolens afgangsprøve, kan være det første skridt mod at udligne denne forskel. Derfor er det helt centralt at undersøge, hvordan anbragte børn kan støttes til bedre skolegang. Denne rapport redegør for resultaterne af et kontrolleret forsøg med udredningsmetoden dynamisk assessment.

Formålet med forsøget er at afdække, om en kortlægning af barnets faglige, kognitive og sociale styrker og vanskeligheder, som inkluderer dynamisk assessment, kan bibringe viden, der kan medvirke til at skabe mere målrettede og mere effektive skolestøttende interventioner, sammenlignet med konventionelle udredningsmetoder.

I rapporten undersøges forskelle i effekten på børnenes kognitive, sociale og faglige udbytte af en individuel, skolebaseret intervention, kaldet LUKoP for

  1. en gruppe af børn, der indledningsvist er udredt med konventionelle statiske testmetoder (bl.a. IQ-test), ligesom de test, der almindeligvis anvendes til udredning af indlæringsvanskeligheder af kommunernes psykologiske, pædagogiske rådgivninger (PPR), og
  2. en gruppe af børn, der har fået et udredningsforløb med ”dynamisk assessment”, kombineret med kortlægning med de samme konventionelle statiske test, som er anvendt i gruppe 1.

LUKoP-indsatsen blev igangsat i slutningen af 2014 og forløb over cirka 18 måneder. I forsøget deltog 100 anbragte børn i alderen 6-14 år, deres plejeforældre og deres folkeskoler.

Derudover består rapporten af en kvalitativ evaluering af, hvordan der i praksis er blevet arbejdet med at formulere og udarbejde individuelt tilrettelagte skolestøttende indsatser i de to interventionsgrupper. Formålet er at undersøge, om der er forskelle i måden at tilgå interventionsarbejdet på, og om dynamisk assessment kan bidrage med noget ekstra til det pædagogiske og didaktiske interventionsarbejde.

Udgivelsens forfattere

  • Misja EibergLuna Kragh AndersenChristoffer Scavenius Sonne-SchmidtEmma Karolina BlomqvistJohanne Louise Elholm Bergmann

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev