Effekten af tilbageholdelse på asylansøgeres psykiske helbred

I takt med de seneste års flygtningekrise vælger flere modtagerlande at tilbageholde asylansøgere i interneringscentre i kortere eller længere perioder, eller mens deres sager behandles. Denne forskningsoversigt undersøger, hvad interneringen betyder for asylansøgernes psykiske helbred.

Antallet af mennesker, der flygter fra konflikter og forfølgelse, stiger. Mange lande bruger hårde

midler til at afskrække folk, der ønsker at ansøge om asyl. Et af de mest kontroversielle midler er at tilbageholde asylansøgere i interneringscentre. Antallet af sådanne centre stiger.

Det er vigtigt at forstå sundhedsvirkningerne af at internere asylansøgere. Mange asylansøgere

er allerede traumatiserede, inden de flygter fra deres hjemlande, og erfaringer med krig og folkemord gør dem sårbare over for psykiske og fysiske helbredsproblemer.

Denne forskningsoversigt undersøger, om internering af asylansøgere har

indvirkning på deres psykiske og fysiske sundhed samt på deres sociale funktionsevne.

Konklusion/resultater

Forskningsoversigten viser, at interneringen har en negativ effekt på asylansøgeres psykiske helbred. Der er en markant højere forekomst af posttraumatisk stress (PTSD), depression og angst blandt de asylansøgere, der interneres i centre end blandt dem, der ikke gør – og virkningen ses både før og efter, asylansøgerne forlader centrene.

Alle de inkluderede undersøgelser vurderede deltagernes psykiske sundhed, men ingen af ​​dem rapporterede resultater relateret til fysisk sundhed eller social funktionsevne. Det er derfor ikke muligt at drage konklusioner for disse to forhold.

Metode

Denne forskningsoversigt bygger på 9 undersøgelser udført i Storbritannien, Japan, Canada og Australien, og alle offentliggjort før november 2013. Forskningsoversigten blev offentliggjort i 2015.

Campbell-forskningsoversigter er kvantitative effektundersøgelser, der indsamler, kvalitetsvurderer og statistisk sammenstiller alle tilgængelige studier, som beskæftiger sig med én bestemt indsats på velfærdsområdet. Forskningsoversigterne laves ud fra en omhyggeligt tilrettelagt metode, hvor uafhængige forskere løbende kvalitetstjekker forfatternes fremgangsmåde (eksternt peer-review). Dermed giver forskningsoversigterne mulighed for at etablere et samlet videnskabeligt funderet handlingsgrundlag.