Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet

Der fokuseres på tre kommunale områder, hvor der er gjort erfaringer med konkurrence mellem offentlige og private leverandører:

• * Hjemmehjælp, herunder praktisk hjælp, personlig pleje og madservice
• * Plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv.
• * Daginstitutioner for børn i 0-6-årsalderen

De tre sektorområder er udvalgt ud fra to præmisser. For det første er der tale om opgaver på de bløde velfærdsområder, hvor der har været gjort erfaringer med konkurrenceudsættelse, men hvor der indtil nu har manglet et samlet overblik over de dokumenterede effekter. For det andet er områderne udvalgt på grund af deres forskellighed i forhold til at belyse erfaringerne med forskellige typer af konkurrence, fx frit valg-konkurrence og udbudsdrevet konkurrence.

Kapitlets konklusioner bygger på en omfattede mængde litteratur, der er indsamlet i perioden november 2011 januar 2012 med afsæt i en forskningsmæssigt anerkendt metode. I litteraturindsamling blev der indledningsvist identificeret i alt 1.543 artikler, rapporter, analyser mv., som kunne være relevante fra dansk og svenske kilder. På baggrund af en screening af materialet blev udvalgt 57 danske og 34 svenske studier, i alt 91 studier, som omhandlede effekter af konkurrenceudsættelse på de tre udvalgte områder.

En nærmere gennemgang af materialerne resulterede i, at 18 effektstudier blev udvalgt som relevante for forskningsoversigten, heraf 9 danske studier og 9 svenske studier. Enkelte studier belyser både danske og svenske forhold, og enkelte studier belyser også flere af sektorområderne. Disse studier optræder derfor flere steder.

Gennemgangen af den eksisterende dokumentation på området viser, at effekterne af konkurrence mellem offentlige og private leverandører inden for hjemmehjælp, plejeboliger og daginstitutioner generelt er meget sparsomt dokumenteret i både Danmark og Sverige.

Der er på hvert af de tre områder gennemført ganske få effektstudier, og de studier, der er, fokuserer ofte på en enkelt eller få typer af effekter, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de samlede effekter af konkurrenceudsættelsen på områderne. Desuden er antallet af cases i mange af studierne lavt, hvilket betyder, at en generalisering af resultaterne ofte ikke er mulig eller er meget begrænset.