Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 3. MAR 2014

Effekter af kurser med vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige

En oversigt over danske og internationale kvantitative studier

Udgivelsens forfattere:

  • Jacob Nielsen Arendt
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Jobsøgningskurser og andre former for korte kurser og vejledning øger sjældent de lediges chancer for at få et job. Det viser et litteraturstudie på området, som KORA har udarbejdet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Fastholdelse.

KORA har udarbejdet en litteraturoversigt over danske og internationale effektmålinger af vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige. Rapporten har fokus på, om denne form for aktivering hjælper ledige hurtigere ud af ledighed og på de lediges beskæftigelsessituation på længere sigt.

Konklusioner

I rapporten identificeres to hovedgrupper af indsatser: jobsøgningskurser samt vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering.

Der skelnes mellem to typer af effekter:

  • Effekter under eller i begyndelsen af ledighedsforløbet (fastholdelseseffekter) 
  • Effekter efter aktiveringsforløbet (programeffekter)

Der er modstridende evidens om effekten af jobsøgningskurser. Det er baseret på 16 internationale og 3 danske studier. Med én undtagelse er alle effekter målt på kort sigt.

Der er stærk evidens for, at vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering har markante fastlåsningseffekter. Til gengæld er der stærk evidens for positive effekter efter endt aktivering, men ikke tilstrækkeligt til, at de på længere sigt opvejer de initiale fastlåsningseffekter. Tendensen til de positive effekter efter aktiveringsforløbet drives i høj grad af positive effekter af korte, blandede undervisnings- og virksomhedsrettede forløb i Tyskland.

Når man ser specifikt på de fire danske studier af høj kvalitet, finder ingen af dem, at vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering har positive effekter. Blandt forsikrede ledige er der indikation for, at indsatserne har negative effekter.

Det skal nævnes, at størstedelen af studierne kun estimerer effekterne af at deltage i aktivering og ikke tager højde for en eventuel motivationseffekt eller andre effekter, som aktivering måtte have.

Metode

Der er foretaget en struktureret litteratursøgning i kendte databaser, arbejdspapirserier og ved gennemlæsning af eksisterende litteraturoversigter samt snowballing af fundne referencer.

Der er inddraget indsatser over for ledige, der kan karakteriseres som vejledning og opkvalificering uden at være ordinær eller erhvervsrettet uddannelse. I internationale studier afgrænses endvidere vejledende og opkvalificerende kurser til en varighed på op til 3 måneder grundet vanskeligheder med at identificere ordinær uddannelse.

Der inkluderes studier foretaget i OECD-lande med indsatser udført efter 1994. Der inkluderes danske studier af beskrivende karakter. Søgningen resulterede i, at 44 studier blev inkluderet, gennemlæst og refereret. Heraf er 19 danske, 12 med effektmålinger og 6 af høj kvalitet.

Udgivelsens forfattere

  • Jacob Nielsen Arendt

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev