Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­17. december 2014

Effektivitetsudvikling af aktivering

Løntilskudsjob i private virksomheder er den form for aktivering, der bedst betaler sig – både samfundsøkonomisk og i forhold til bringe ledige i beskæftigelse. Især i krisetider betaler private løntilskud sig bedst, viser en analyse af forskellige former for aktivering.

Lars Skipper
Arbejdsmarked, Ledige, Overførselsindkomst, Uddannelse, Beskæftigelse
Download udgivelsen

Kontakt

Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef, Cand.oecon. M: 42 40 81 41 hahu@vive.dk

Konklusion

Under både højkonjunktur og økonomisk krise er private løntilskudsjob den bedste forretning for samfundet, når det gælder aktivering af ledige. Men særligt i krisetider er der store gevinster forbundet med at bruge løntilskud i private virksomheder.

Rapporten sammenligner tre former for virksomhedsrettet aktivering – private og offentlige løntilskud samt virksomhedspraktik – med vejledende, afklarende og opkvalificerende aktiveringsforløb (VAO-forløb) som eksempelvis it-kurser og kompetenceafklaring.

Samtidig analyserer rapporten de samfundsøkonomiske gevinster af virksomhedsrettet aktivering i forhold til de økonomiske konjunkturer.
Således vinder samfundet mellem 100.000 og 200.000 kroner pr. ledig i privat løntilskud, afhængigt af de økonomiske konjunkturer. Gevinsten for et offentligt løntilskud er omkring 50.000 kroner i både krisetider og økonomisk fremgang, mens en virksomhedspraktik indbringer 10.-50.000 kroner.

Anbefalinger

Rapportens resultater peger på, at der kan være særligt store samfundsmæssige gevinster forbundet med at fremskaffe mange løntilskudsjob under relativt lave, økonomiske konjunkturer, hvor arbejdsløsheden også er høj. Det er dog også i den situation, det er vanskeligst.

Ud fra en ren samfundsøkonomisk betragtning vil der imidlertid i denne situation også være råd til at bruge forholdsvis mange penge på at fremskaffe flere virksomhedsrettede aktiveringsforløb. I dag udgør private løntilskud en meget lille andel af den samlede aktivering, og den helt store udfordring er at fremskaffe flere løntilskudsjob.

Baggrund

Formålet med rapporten er at give viden om, hvordan aktiveringsinstrumenters relative effektivitet udvikler sig i løbet af en konjunkturcyklus. Er der instrumenter, der er særligt vigtige at bruge under henholdsvis høj- og lavkonjunktur set ud fra en effektivitetsvinkel? Er der behov for at justere indsatsen? 

Projektet skal ses i forhold til KORAs tværgående satsning på at bidrage til, at produktivitet opgøres som mål for effekter af indsatser i forhold til omkostningerne – og dermed ideelt set beregne udviklingen i den samfundsøkonomiske gevinst ved forskellige typer offentlige indsatser. Det skaber grundlag for at beslutte, hvilke indsatser der er vigtigst at anvende ud fra et effektiviseringssynspunkt.

Metode

Der gennemføres registerbaserede analyser, der omfatter alle forsikrede ledige, der i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2010 påbegyndte et virksomhedsrettet aktiveringsforløb. De ledige er inddelt i grupper efter, hvilket kvartal de er begyndt i aktivering. Hver gruppe og deres kontrolgruppe er blevet fulgt de første 6 måneder (kort sigt) og 24 måneder (langt sigt) efter aktiveringsstart.

Effekterne af aktiveringsforløbene er beregnet efter matchingmetoden, der gør det muligt at rense data og isolere den egentlige årsagssammenhæng – altså hvad effekten reelt er af et virksomhedsrettet forløb sammenlignet med et VAO-forløb.

Om denne udgivelse

Udgiver:

KORA

Læs også
  1. Kommunetal

    Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt

  2. Nyhed

    Nye former for beskæftigelse kan skabe utryghed for den enkelte

  3. Nyhed

    Restricted Childhood, Interrupted Youth

  4. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  5. Nyhed

    Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”

  6. Rapport

    Unge opnår hurtigt en markant positiv effekt på løn og beskæftigelse ved at tage erhvervsuddannelse – for voksne varierer det mere

  7. Inspirationshæfte

    Kan fodboldtræning få unge i uddannelse og arbejde?

  8. Rapport

    Nyt redskab måler science-kapital

  9. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

  10. Nyhed

    Indsats i Esbjerg får otte ud af ti deltagere i fritidsjob

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os