Ekskluderende specialundervisning

Ekskluderende specialundervisning foregår i specialklasser eller på specialskoler og altså udenfor den almindelige folkeskoleklasse, børnene ville gå i, hvis de ikke havde særlige behov. Der er i disse år stor fokus på ekskluderende specialundervisning, og baggrunden er økonomisk såvel som faglig. Kraftigt stigende udgifter til området udgør en akut økonomisk udfordring i mange kommuner, og samtidig sættes der fagligt spørgsmålstegn ved, om den stigende eksklusion fra normalundervisningen er i elevernes interesse. Synspunktet er, at elever med særlige behov ofte vil være bedre tjent med at modtage ekstra støtte i en almindelig folkeskoleklasse.

Formålet med denne rapport er ikke at fælde dom over den ekskluderende specialundervisning. I stedet er ambitionen at levere relevant styringsinformation til de kommunale beslutningstagere.

Analysen har blandt andet afdækket, at kommuner, som lader skolerne betale selv, når de henviser elever til specialundervisning, slipper billigere end kommuner, hvor skolerne får dækket udgifterne af den centrale forvaltning.

På spørgsmålet om, hvilke elever der får ekskluderende specialundervisning, er nogle af svarene, at:

• social baggrund har markant betydning for sandsynligheden for, om børn får ekskluderende specialundervisning i løbet af deres skoletid. Elever fra økonomisk velstillede og veluddannede hjem modtager i mindre grad ekskluderende specialundervisning end andre elever 
• tager man ikke højde for den sociale baggrund, så bliver børn af indvandrere oftere henvist end børn af danske forældre – tager man højde for social baggrund, henvises børn af indvandrere sjældnere
• to-en-halv gang så mange drenge som piger henvises
• der er temmelig stor sandsynlighed for, at adopterede børn vil få ekskluderende specialundervisning.

Sammenligner man kommunerne, er der stor forskel på, hvor mange elever der får ekskluderende specialundervisning. Selv når man tager højde for forskellig elevsammensætning. I nogle kommuner henvises 2,5 procentpoint flere børn, end man umiddelbart skulle forvente, i andre henvises 3,1 procentpoint færre børn end forventet. I 2009 var gennemsnitligt 5,5 % af folkeskoleeleverne henvist til ekskluderende specialundervisning.

De to øvrige dele af dette projekt, dels én der retter sig mod ankesystemet, dels en kortlægning af kommunernes organisering på specialundervisningsområdet, forventer vi at kunne offentliggøre i begyndelsen af 2012.