Elever har stor nytte af kreative fag i gymnasiet

Kreative fag som musik, billedkunst, mediefag og drama fylder mindre efter gymnasiereformen i 2005. De kreative fag har færre timer, og eleverne i det almene gymnasium er ikke længere automatisk sikret adgang til de kreative fag, som de var tidligere. En ny undersøgelse viser imidlertid, at eleverne via de kreative fag får en række væsentlige kompetencer, som de bruger i deres videre uddannelse og karriere. Kompetencerne kan sammenfattes i fire kerneområder: samarbejdsevne, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder.

Samarbejde og disciplin

Samarbejdskompetence betyder, at eleverne udvikler evnen til at deltage aktivt og engageret i et tæt og forpligtende samarbejde omkring en opgave. De kreative fag opøver evnen til at gå selvstændigt ind i en opgave og sætte sit personlige præg på den. Samtidig stiller de kreative fag ofte krav til elevernes evne til at give plads og lytte til hinanden. I drama handler det fx i høj grad om at spille sammen og reagere på hinandens optræden.

Disciplin vil sige evnen til at fokusere og gennemføre en given opgave. De kreative fag træner bl.a. denne evne, da flere af fagene kræver en del hjemmearbejde og selvdisciplin for at kunne præstere godt. Et eksempel er musik på A-niveau, hvor flere af eleverne giver udtryk for, at de øver sig flere timer om dagen på deres instrument. Det kræver, at de kan ”lukke verden ude”.

Performance og nytænkning

De kreative fag styrker typisk også elevernes evne til at performe, det vil sige at optræde og ”være på”. Fx i drama eller musik, hvor et centralt element er at optræde foran et publikum. Dermed får eleverne en bevidsthed om, hvordan de kan udtrykke sig, og de får midler til at vise det over for andre.

Eleverne får også via de kreative fag et grundlag for at kunne nytænke – det vil sige improvisere og afprøve løsningsmodeller inden for givne rammer og regelsæt. De kreative fag opøver i høj grad denne evne, fordi disse fag, mere end andre fag, lægger vægt på forskellige fortolkningsmuligheder og elevernes udtryk af holdninger og følelser end på at opnå et bestemt facit. Et eksempel er billedkunst, hvor eleverne øver sig i at udtrykke sig billedligt på deres egen måde.

Kompetencer smitter af på andre fag

Undersøgelsen viser, at der er en overførelseseffekt fra de kreative fag til de øvrige fag i gymnasiet. Det vil sige, at nogle af de kompetencer, som eleverne opnår i de kreative fag, kan bruges og videreudvikles i de øvrige fag. Eksempelvis kan evnen til at performe, som elever kan erhverve sig i de kreative fag, smitte af på andre fag, så eleverne får større udbytte af fx dansk, hvor den mundtlige udtryksform er et væsentligt element i faget.

Kompetencerne bruges på arbejdsmarkedet

Et centralt spørgsmål i undersøgelsen er, hvorvidt de kernekompetencer, som eleverne opnår i de kreative fag, reelt bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb. Undersøgelsen viser her, at eleverne bruger de kreative kompetencer aktivt i deres senere uddannelsesvalg og karriere.

I kreativt profilerede gymnasier er der næsten dobbelt så mange elever end gennemsnitligt i gymnasierne, som efter gymnasiet vælger en kreativ uddannelse og får kreative jobfunktioner. Undersøgelsen dokumenterer altså, at elever fra de kreativt profilerede gymnasier aktivt bruger de kompetencer, som de erhverver sig i de kreative fag og lignende fag, i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere.

Efterspørgsel efter kreative hoveder

I undersøgelsen er der blevet gennemført nogle interview med arbejdsgivere, og de peger på, at der er behov for de kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreative fag i gymnasiet. Arbejdsgiverne giver udtryk for, at der på deres arbejdsplads er behov for medarbejdere, som er gode til at samarbejde, gode til at arbejde projektorienteret, og som samtidig også er kreative, innovative og udadvendte. Desuden lægger flere arbejdsgivere vægt på evnen til at kunne gennemføre og afslutte en opgave.

Det er karakteristisk, at arbejdsgiverne i høj grad lægger vægt på brede personlige kompetencer frem for mere snævre faglige kompetencer. Samarbejde, engagement, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder beskrives af alle arbejdsgivere i undersøgelsen som centrale kompetencer. Det forstærker indtrykket af, at de kreative kompetencer spiller en væsentlig rolle på arbejdsmarkedet i dag.

Dårlig forretning at skære i kreative fag?

På baggrund af undersøgelsen kan man rejse spørgsmålet om, hvorvidt det samfundsøkonomisk set er fornuftigt, at der er blevet skåret ned på de kreative fag i gymnasiet, så der i dag bliver udklækket færre studenter med en kreativ baggrund end tidligere. Et ofte fremført argument er, at i Danmark er kreativitet og innovation af særlig stor betydning, fordi Danmark har få råstoffer og for høje lønninger til at kunne konkurrere på produktion.

Danmark er nødt til at satse på viden, kreativitet og avanceret service. Et centralt element i en sådan strategi er uddannelsessystemet, herunder at gymnasiet har mulighed for at uddanne folk med en kreativ kompetence. Set i det lys fremstår nedskæringen af de kreative fag som et potentielt samfundsøkonomisk problem, der bør diskuteres yderligere.