En effektmåling af efterlønsreformen af 1999

Efterlønsreformen af 1999 havde til formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet ved at gøre efterlønsordningen mindre attraktiv. Det skyldtes et behov for at øge arbejdsudbuddet, så der bliver flere erhvervsaktive til at forsørge den øgede befolkningsgruppe af ældre.
SFI har med denne undersøgelse forsøgt at måle effekten af efterlønsreformen på arbejdsudbuddet. Der kan påvises en beskeden reducerende effekt i tilgangen på grund af den skærpede modregning af egne pensionsformuer. Desuden ser det ud til, at den skattefri præmie har medført en mindre reducerende effekt på afgangen til efterløn.
Derudover konkluderer rapporten, at reformen har ændret mønsteret for, hvornår man går på efterløn. Sandsynligheden for at gå på efterløn er øget for dem med mindst økonomisk tab og reduceret for dem med størst økonomisk tab. På længere sigt – i løbet af de kommende 20 år – vil væsentligt færre sandsynligvis vælge at gå på efterløn, fordi udviklingen i lønninger forventes at blive større end i efterlønssatsen (pga. satsreguleringen). Som helhed er efterlønsordningen blevet mindre attraktiv. Blandt dem som havde mulighed for at fravælge efterlønsordningen efter reformen, er der således en markant lavere andel, som er medlem af efterlønsordningen.
Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmarkedskommissionen.