En fattig barndom, et sværere voksenliv
Udgivelsens forfattere:
- Trine Jørgensen
Økonomi og styring
Socialområdet
Børn, unge og familie
Økonomi og styring, Socialområdet, Børn, unge og familie
Torben Tranæs, hvad viser rapporten om ”Børn i lavindkomst” i hovedtræk?
”Rapporten er en analyse af, hvordan det går børn, der er vokset op i såkaldte lavindkomstfamilier, når de bliver voksne, når det for eksempel gælder uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Og den viser, at hvis man er vokset op i sådan en økonomisk trængt familie, er der en stor sandsynlighed, at man også hænger fast i nogle problemer senere i sit liv i form af lavere uddannelse, øget ledighed og en højere risiko for at havne på førtidspension – sammenlignet med børn, der er vokset op i familier med god økonomi.”
Hvad betyder det at være vokset op i en ’lavindkomstfamilie’?
”I rapporten bruger vi begrebet lavindkomstfamilie om alle familier, der – i et eller flere år, mens de har haft hjemmeboende børn under 15 år – har haft en husstandsindkomst på under 60 procent af medianindkomsten i Danmark. Der er altså tale om en bredere gruppe end blot dem, vi definerer som fattige i Danmark, og rapporten viser da også, at det betyder meget, om man ligger i den øverste eller nederste del af lavindkomstgruppen. Det gælder både, når vi ser på indkomstniveauet og på, hvor mange år af ens barndom, man har oplevet lavindkomst. For de børn, der hele deres barndom har levet i familier med en indkomst, der ligger helt nede under 50 procent af medianindkomsten – som er det, vi i Danmark betegner som egentlig fattigdom – ser vi nogle ret voldsomme problemer i voksenlivet. De har for eksempel meget kraftig oversandsynlighed for at modtage førtidspension.”
Er det overraskende, at rapporten viser sådan en sammenhæng?
”Nej, det er det egentlig ikke. Når vi sammenligner en bred gruppe af det, vi kalder lavindkomstfamilier med familier, der aldrig har oplevet lavindkomst, så vil vi altid finde en forskel i, hvordan det går børnene sidenhen. Man kan så diskutere, om den forskel er for stor eller om den er forventelig, men det er jo et politisk spørgsmål. At forskellen findes, som rapporten påviser, er ikke overraskende – men set fra et forskningsmæssigt synspunkt er det påfaldende, at der er så store forskelle i udfaldet for børnene, når vi ser på længden og intensiteten af de økonomiske problemer, familien har oplevet. Det kunne være spændende at se nærmere på i kommende projekter.”
Vil det sige, at en økonomisk trængt barndom altid vil give dårligere vilkår i voksenlivet?
”Nej, så simpelt er det ikke. For det første kan man ikke med sikkerhed sige, at det er den lave indkomst i barndomshjemmet, der er skyld i de forskelle, vi ser i voksenlivet. Man kan sige det sådan, at selvom tallene viser en sammenhæng mellem de to, så kan vi ikke påvise, at der også er en årsagssammenhæng. Det kan sagtens være sådan, at der er andre faktorer – for eksempel forældrenes uddannelse og erhvervserfaring – som både påvirker familiens økonomi og børnenes muligheder i livet.”
”Det betyder – for det andet – at man heller ikke med denne rapport i hånden kan sige entydigt, at det har store konsekvenser for et barn, hvis familien for eksempel blot et enkelt år af barnets liv oplever lavindkomst. For at kunne påvise det, skulle vi lave en sammenligning af familier, der netop var helt ens, når det gjaldt uddannelse, erhvervserfaring og så videre – og hvor den eneste forskel var, om de havde oplevet lavindkomst eller ej. Sådan en analyse har vi ikke lavet her.”
Udgivelsens forfattere
- Trine Jørgensen
Om denne udgivelse
Publiceret i
www.sfi.dk