Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Notat 1. JUN 2009
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet

Erfaringer med akkreditering i Danmark

Udgivelsens forfattere:

  • Morten Eriksen
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Undersøgelsen viser, at vi på nuværende tidspunkt, 2009, kun har lidt systematisk viden om, hvorvidt og i givet fald hvordan akkreditering som kvalitetsredskab påvirker pleje og omsorg for brugerne.

Overordnet viser undersøgelsen, at vi kun har lidt systematisk viden om, hvorvidt akkreditering som kvalitetsredskab påvirker plejen og omsorgen for brugerne på ældrecentrene, behandlingen af patienterne på sygehusene og pædagogikken i dagtilbuddene. Der findes ingen danske eller internationale undersøgelser, der kan påvise, at akkreditering i sig selv garanterer en vis minimumsstandard.

Undersøgelsen anbefaler derfor, at motiver, målsætninger og det nærmere grundlag for, hvordan en eller flere akkrediteringsordninger kan indføres, skal fremstå meget klart, og særligt følgende pointer bør overvejes grundigt, inden der træffes beslutning om, hvilke(n) akkrediteringsmodel(ler), der eventuelt skal arbejdes videre med i den kommunale sektor:

  • Akkreditering måler ikke direkte på de faglige kerneydelser men beskæftiger sig med organisatoriske og andre generelle forhold. Derfor er der ingen garanti for minimumskvalitet, selvom et sygehus eller en institution er akkrediteret. Såfremt akkrediteringsmodellerne skal sikre en minimumskvalitet på de kommunale og regionale velfærdsområder, skal de nuværende koncepter udvikles yderligere.
  • Motiverne og målsætningerne for at anvende akkreditering er mangeartede, og nogle er ikke realistiske at opnå alene via akkreditering, for eksempel et entydigt fokus på kvalitetskontrol eller økonomiske besparelser. Derfor bør de nærmere motiver og målsætninger med akkreditering adresseres og fremstå klare og entydige.  
  • Der mangler et grundlag for at vurdere, om akkreditering kan medvirke til afbureaukratisering og forenkling, blandt andet ved at erstatte eller supplere nuværende tilsynsfunktioner.  
  • Der findes meget få evalueringer af effekter af akkreditering herunder af, om indsats står mål med udbytte. Når akkreditering indføres på de kommunale og regionale velfærdsområder, bør det overvejes, hvordan et løbende monitorerings- og evalueringssystem kan tilkobles.

Formålet med undersøgelsen har været at bidrage til at skabe et solidt grundlag for udvikling af akkrediteringsmodeller i den kommunale sektor. Projektet består af to dele:

  • Et litteraturstudie, der afklarer begreberne og indhenter internationale erfaringer
  • Casestudier af 11 regionale og kommunale akkrediterings-, kvalitets- og tilsynsmodeller

Primær målgruppe er de centrale, statslige beslutningstagere, og sekundære målgrupper er kommuner og andre, der arbejder med akkreditering.

Udgivelsens forfattere

  • Morten Eriksen

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KREVI
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev