Et værktøj til at inddrage patienterne?
Udgivelsens forfattere:
- Grete Brorholt
Sundhed
Sundhed

Problemstilling
Der har været masser af kritik af Sundhedsplatformen hen over efteråret. Den oprindelige tanke om, at Sundhedsplatformen kan øge patientinvolvering, medvirke til bedre kvalitet, organisering og sikkerhed på hospitalerne, er fortsat udfordret organisatorisk og teknisk.
Der har været store forventninger til Sundhedsplatformen i forhold til både patientinddragelse, administration og kvalitet for patienterne. Sundhedsplatformen kom imidlertid ikke godt fra start og har mødt kritik fra de fagfolk, der skal arbejde med den i det daglige. Men det går bedre. Det er dog fortsat relevant at se nærmere på, om de gode intentioner og erfaringerne fra udlandet kan overføres til en dansk kontekst.
Stiller krav til de sundhedsprofessionelle
Sundhedsplatformen taler ind i en meget aktuel politisk dagsorden: patientinddragelse, patientstyret indlæggelse, mere ansvar, PRO/PROM, VBHC og nye sundhedsmål. Alt sammen dagsordener, der helt overordnet har fokus på ’at skabe værdi for patienten’. Det kræver også noget andet og mere af de sundhedsprofessionelle. De skal både være specialister på deres eget specialeområde og strække armene ud til nabospecialerne i højere grad, end det sker i dag. Og de skal kunne tilpasse sig elektroniske systemer, hvad enten det er Sundhedsplatformen eller et andet journalsystem.
Faglige positioner brydes
På den ene side er Sundhedsplatformen ’bare’ et it-system. På den anden side er der så store forventninger om patientinddragelse og bedre arbejdsforhold for personalet, at de næsten ikke kan opfyldes. Nogle af de debatter, som har løbet over sommeren og efteråret, afspejler, hvordan faglige positioner og kulturer på hospitalerne kommer til at brydes, fordi Sundhedsplatformen initierer en omorganisering.
Nogle relevante spørgsmål, som rejser sig vedrørende implementeringen af Sundhedsplatformen, kunne være: Hvilken patientinvolvering er mulig? Kan alle patienter være med, eller er det kun for de ressourcestærke? Hvordan organiseres arbejdet omkring Sundhedsplatformen mest hensigtsmæssigt mellem faggrupperne? Hvilke blinde vinkler er til stede i forhold til borgerens brug af Min Sundhedsplatform? Skaber det bedre eller ringere kvalitet og bedre inddragelse? Og hvilke typer viden brydes?
Læs hele artiklen her
Læs mere om Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen
Udgivelsens forfattere
- Grete Brorholt
Om denne udgivelse
Publiceret i
Tidsskrift for Dansk Sundhedsvaesen (Online)