Etniske minoriteter i tal

Tallene i dette tekstmateriale tegner et billede af en etnisk minoritetsbefolkning, som på arbejdsmarkedet, mht. indkomstniveau, det generelle uddannelsesniveau og på boligområdet kan siges at være marginaliseret i forhold til resten af befolkningen i Danmark. Den ikke-vestlige minoritetsbefolkning har også en højere kriminalitetsrate end resten af befolkningen – og selv om kriminalitetshyppigheden mindskes, når der kontrolleres for social baggrund, er den stadig højere end for danskere med samme baggrund. En forholdsvis stor del af den etniske minoritetsbefolkning har desuden oplevet at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet eller i fritiden.
Der er dog også lyspunkter. Det ser ud til, at de etniske minoritetsbørn på trods af deres opvækst i familier med ringe materielle kår og en marginaliseret position på arbejdsmarkedet klarer sig forholdsvis godt ved skolestart i syvårsalderen. Men børn fra de etniske minoriteter klarer sig dårligere i folkeskolen end danske børn, og på ungdomsuddannelserne er deres frafald højt. De minoritetsunge, som gennemfører en gymnasieuddannelse får dog pæne eksaminer. Visse etniske minoritetsgrupper har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet – fx vietnamesere, tyrkere og eksjugoslaver, på trods af at de etniske minoriteter generelt har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end øvrige danskere.
Når man betragter såvel uddannelses-, arbejdsmarkeds- som kriminalitetsstatistikker, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er væsentlige forskelle mellem etniske mænd og kvinder. At drenge/mænd er mere kriminelle end piger/kvinder, er måske ikke overraskende og får ikke minoritetsbefolkningen til at afvige fra majoritetsbefolkningen, men både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet er forskellene mellem etniske minoritetskvinder og -mænd langt større end mellem mænd og kvinder i resten af befolkningen. På arbejdsmarkedet er de etniske minoritetskvinder i langt mindre grad end mændene aktive og i beskæftigelse, mens det i uddannelsessystemet forholder sig sådan, at de unge etniske kvinder i højere grad end de unge etniske mænd gennemfører en ungdomsuddannelse.
De socioøkonomiske tal i denne publikation kan således dels bruges til at påpege et marginaliseringsproblem for den ikke-vestlige minoritetsbefolkning i Danmark, dels kan de bruges til at nuancere synet på, hvilke dele af den etniske minoritetsbefolkning der især er behov for at sætte i fokus, hvis man ønsker at styrke integrationsindsatsen.