Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­1. februar 2022

Evaluering af ”En god begyndelse – bedre historier til udsatte børn i Danmark”

Læs for Livets bogindsats til udsatte og anbragte børn

Fagprofessionelle kan med boggaver og støtte til plejefamilier og udsatte familier styrke interessen for læsning og højtlæsning og dermed understøtte den sproglige og læringsmæssige udvikling for børnene. Det ændrer vaner i familierne og giver blandt andet mere samvær, nærvær og ro.

Martin Williams Strandby , Sara Lentz Jørgensen , Lise Jarlstrøm Causen & Helle Hansen
Børn og unge, Fagprofessionelle, Forebyggelse, Kommune, Udsatte
Hent Evaluering af ”En god begyndelse – bedre historier til udsatte børn i Danmark”
Modelfoto: Istockphoto/VIVE

Kontakt

Helle Hansen Senioranalytiker, cand.oecon. M: 33 48 09 27 heh@vive.dk

Foreningen Læs for Livet har i perioden 2018-21 gennemført indsatsen ”En god begyndelse - bedre historier til udsatte børn i Danmark” i Lolland, Horsens og Vordingborg Kommuner med støtte fra Egmont Fonden. Indsatsen retter sig mod to forskellige målgrupper af familier med små børn: Udsatte, biologiske familier med børn mellem 0-6 år, der modtager familiebehandling i hjemmet, og plejefamilier med plejebørn i alderen 0-6 år.

Formålet med ”En god begyndelse – bedre historier til udsatte børn i Danmark” er at kickstarte små børns sproglige og læringsmæssige udvikling, så de både kan klare sig bedre uddannelsesmæssigt som samfundsborgere og generelt have større livsduelighed.

Indsatsen består af et lokalt ’bibliotek’ med bøger, hvorfra de fagprofessionelle i kommunerne kan udvælge relevante bøger til deres (pleje)familier alt efter (pleje)børnenes alder og interesser. Bøgerne er gaver til (pleje)familierne og skal ikke leveres tilbage. Derudover får de fagprofessionelle og plejeforældrene inden opstart af indsatsen et endagskursus med Læs for Livet. Her præsenteres de for baggrunden for indsatsen, herunder betydningen af bøger og læsning for de (pleje)familier, de arbejder med, og de får konkret inspiration til, hvordan bøger og læsning kan integreres i dagligdagen.

Resultater for biologiske familier

Der sker en positiv ændring i forældrenes interesse i at være sammen med deres børn om bøger og læsning. Samtidig synes en lidt større del af forældrene efter projektet, at bøger og læsning er meget vigtigt, og de giver udtryk for, at de i lidt højere grad nyder at læse højt for deres børn. De føler sig samtidig mere sikre på, hvordan de kan bruge bøger og læsning sammen med deres børn. Over halvdelen af forældrene vurderer, at projektet i høj grad har givet dem ny inspiration til at bruge bøger og læsning med deres børn.

Resultaterne viser, at det er helt afgørende, at bøgerne matcher børnenes interesser for at understøtte deres interesse i bøger og lyst til læsning. Otte ud af ti forældre vurderer, at de i høj grad passer til børnene, og at deres børn har været interesserede i dem. Familierne og de fagprofessionelle fortæller samtidig, at de bruger bøgerne, de modtager. Efter projektet siger stort set alle forældre, at de bruger bøgerne dagligt eller flere gange om ugen. Det afspejler sig også i børnenes adfærd, idet der er en fremgang i, hvor ofte børnene selv opsøger bøgerne. De fagprofessionelle vurderer samlet set, at det er familiernes vaner, der har ændret sig i løbet af projektet. Ifølge de fagprofessionelle har indsatsen medført en række positive resultater for familierne; det er blandt andet bedre samvær i familien, nærvær og koncentration for børnene, børnene falder lettere til ro, bedre samarbejde mellem familie og fagprofessionel, børnene kan sætte ord på følelser samt sproglig udvikling for forældre og børn.

Resultater for plejefamilier

En del af de deltagende plejeforældre er generelt velinformerede og allerede godt i gang med at læse for deres plejebørn. Alligevel har projektet understøttet deres eksisterende forhold til bøger og læsning. Tre ud af fire plejeforældre vurderer, at projektet som helhed har bidraget til at ændre deres vaner om bøger og læsning med deres plejebørn. Plejeforældrene vurderer, at projektet har givet dem ny viden og inspiration, så de føler sig mere sikre i, hvordan de kan bruge bøger og læsning med deres plejebørn.

Resultater for de fagprofessionelle

De fagprofessionelle ændrer deres arbejdsform i løbet af projektperioden. De taler i højere grad med plejefamilierne om betydningen af bøger, ligesom de giver dem konkret inspiration til, hvordan de kan bruge dem i hverdagen. Det kommer også til udtryk ved, at de fagprofessionelle i langt højere grad sparrer med deres kollegaer om, hvordan de kan bruge bøger og læsning. Samtidig har de fagprofessionelle i højere grad fået konkret inspiration og faglige greb, der kan gives videre til familierne.

Derudover belyser evalueringen en række opmærksomhedspunkter til den videre udvikling af indsatsen.

Metode

Undersøgelsen baserer sig på kvantitative og kvalitative datakilder. Der er gennemført før- og eftermålinger via spørgeskema i de deltagende familier og plejefamilier samt blandt de deltagende fagprofessionelle, som varetager indsatsen. Derudover er der gennemført 14 kvalitative interviews med fagprofessionelle og (pleje)familier via enten video eller telefon. Derudover er der gennemført ét interview med organisationen Læs for Livet, der står bag indsatsen.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Egmont Fonden

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 1. februar 2022 Boggaver og støtte til plejefamilier og udsatte familier styrker interessen for læsning og samværet om bøgerne
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Nyhed

    Trappen

  4. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  5. Rapport

    Datadrevet kvalitetsudvikling af diabetesbehandling er en langsigtet investering

  6. Rapport

    Den gennemsnitlige kommune har overskud på regnskabet

  7. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  8. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  9. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  10. Rapport

    Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 - Delrapport 3

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os