Rapport 15. JUN 2016
Evaluering af Feedback-Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter
Udgivelsens forfattere:
- Helle Hansen
- Christiane Præstgaard Christensen
- Tina Termansen
- Børn, unge og familie Børn, unge og familie
Feedback-Informed Treatment (FIT) bliver i stadig stigende grad brugt på det sociale område i Danmark. Det er et dialog- og evalueringsredskab, der kan bruges aktivt i familiebehandlingen til at justere, tilpasse eller tilrettelægge forløbene mest hensigtsmæssigt. Denne rapport evaluerer erfaringerne fra Silkeborg Kommunes Familiecenter, hvor man har arbejdet med FIT i fire år.
FIT er et relativt enkelt redskab bestående af to spørgeskemaer med hver fire spørgsmål, og både medarbejderne og familierne giver i rapporten udtryk for, at de er glade for metoden. Medarbejderne vurderer, at den systematiske feedback giver dem viden om familiens problemer, som de ellers ikke ville have fået og dermed mulighed for at tilpasse indsatsen til familien. Undersøgelsen viser dog også, at selvom FIT er et relativt enkelt redskab, så tager det tid at implementere, da det kræver rigtig meget øvelse og forståelse, at bruge den feedback, som de aktivt får i behandlingsforløbet.
FIT indeholder også et redskab til at måle udviklingen i familiernes trivsel (Outcome Rating Scale), og det viser generelt, at familierne får det bedre efter behandlingsforløbene. Undersøgelsen viser samtidig, at udviklingen også kan dokumenteres med validerede måleredskaber (SDQ og Ladder of Life). Det er dog vigtigt at understrege, at evalueringen ikke er en effektmåling, og at det desuden ikke er muligt at adskille om den positive udvikling, vi finder, skyldes selve behandlingsforløbet eller FIT.
Rapporten er finansieret af Silkeborg Kommunes Familiecenter.

Udgivelsens forfattere
- Helle HansenChristiane Præstgaard ChristensenTina Termansen
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd