Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 7. MAJ 2017
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse

Evaluering af mestringsforløb for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser

Danske Handicaporganisationers projekt Mening og Mestring

Udgivelsens forfattere:

  • Leif Olsen
  • Leena Eskelinen
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse
Download udgivelsen
Download udgivelsen
  • Leif Olsen

    Seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d.

    31 58 77 81
    leol@vive.dk

Skræddersyede forløb for mennesker med kognitive handicap og undervisning i de særlige vanskeligheder, den enkelte har, er en god støtte for både borgere og jobcentre. Resultaterne er lovende i forhold til målet om at støtte målgruppen i at få og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Baggrund

Fra 2014-2016 har DH, Danske Handicaporganisationer, og ni brugerorganisationer gennemført et projekt, der skulle forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet for borgere med kognitive vanskeligheder. Denne gruppe af borgere er ligesom borgere med andre typer af funktionsnedsættelser markant underrepræsenteret på arbejdsmarkedet. Deres vanskeligheder kan være besvær med at huske og koncentrere sig, opmærksomhedsforstyrrelser og manglende overblik eller ekstrem træthed, der giver et særligt behov for pauser. Fælles for vanskelighederne er, at de gør det svært at få eller fastholde et job.

I projektet har jobcentrene fået viden om, hvordan de kan opdage, at mennesker har kognitive vanskeligheder, og de har fået viden og rådgivning om indsatser, der kan hjælpe borgere tættere på arbejdsmarkedet. Borgerne har på deres side modtaget forskellige varianter af mestringsforløb, hvor de blandt andet gennem psykoeducation er blevet hjulpet til at erkende og håndtere deres særlige udfordringer. I alt har 180 borgerne været igennem forløbet.

KORA har evalueret det samlede projekt.

Konklusion

KORAs evaluering viser, at det er lykkedes at etablere nye samarbejdsrelationer mellem DH, ni handicaporganisationer og fire kommunale jobcentre. Herigennem blev der visiteret 221 borgere med kognitive funktionsnedsættelser til ni udviklede varianter af mestringsforløb, som 180 gennemførte.

Rådgiverne fra handicaporganisationerne og jobcentermedarbejderne har både udtrykt begejstring og skepsis for samarbejdet i projektet. Begejstringen har blandt andet knyttet sig til erfaringen med, at den nye partner har viden og kan bidrage positivt til at løse problemer for deres ”fælles” borgere. Skepsis har blandt andet knyttet sig til oplevelser af, at parterne ikke anerkender hinanden eller ligefrem står i et modsætningsforhold til hinanden.

Herudover har parterne en stor udfordring i forhold til at få timet og koordineret vidensdelingen med hinanden, så det passer ind i deres respektive arbejdsprocesser. Disse udfordringer kunne godt få denne nye type af samarbejde til at løbe ind i problemer, men organiseringen og den løbende koordinering mellem parterne med DHs projektkonsulent som bindeled har vist sig at været robust nok til at håndtere disse udfordringer i projektforløbet.

Evalueringen tyder på, at der undervejs fra visitationen til mestringsforløbets afslutning i flere tilfælde er sket en afklaring, således at borgerne enten er kommet tættere på arbejdsmarkedet, for eksempel er kommet i fleksjob eller har påbegyndt revalidering, mens færre er på uddannelseshjælp eller sygedagpenge. Evalueringen kan ikke entydigt påvise, at flere af de deltagende borgere er kommet i arbejde i projektperioden.

I undersøgelsen har borgerne givet udtryk for, at deres hverdag og livssituation er præget af forskellige belastninger i en grad, som gør det vanskeligt at komme i arbejde eller fastholde et job. Tyngden af belastninger bekræftes, når man sammenligner af borgernes egenvurderinger med den generelle danske befolknings egenvurderinger. På dette grundlag er det ikke overraskende, at der ikke er flere borgere i arbejde efter de relativt kortvarige mestringsforløb. Det er en kendsgerning fra andre undersøgelser, at det er en (tids)krævende proces og ”et langt sejt træk” at hjælpe borgere, som befinder sig langt fra arbejdsmarkedet.

Anbefalinger

KORAs evaluering viser, at projekt Mening og Mestring er en lovende indsats i henhold til SFIs definition af lovende indsatser [link]. Projektet har således gennemført det grundlæggende arbejde i form af mestringsforløb og samarbejde mellem jobcentre og handicaporganisationer, der kan gøre en positiv forskel for borgere med kognitive funktionsnedsættelsers arbejdsmarkedstilknytning. KORA anbefaler derfor, at alle de involverede aktører – DH, handicaporganisationerne og de kommunale jobcentre – går videre og tager næste skridt i modningen og senere testning af mestringsforløbene som metode og samarbejdsform.

Metode

KORA har sammenfattet evalueringens design i en Evalueringsmodel, der er blevet diskuteret og udviklet i åben dialog med parterne i projektet. Evalueringsmodellen indeholder en række forskellige metoder til at indsamle data, der giver mulighed for at evaluere udvalgte aspekter af mestringsforløbene, fra de starter, til to måneder efter de er afsluttet. DHs projektkonsulent, handicaporganisationernes rådgivere, borgerne i mestringsforløbene og jobcentermedarbejderne har alle været inddraget i og bidraget til arbejdet med at skabe og indsamle data til evalueringen ved hjælp af: henvisningsskemaer, en webbaseret logbog, spørgeskemaer til borgere og rådgivere både før og efter mestringsforløbene samt opfølgningsskema til jobcentrene to måneder efter mestringsforløbenes afslutning for at få viden om borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Udsatte ledige oplever større fremgang mod job efter aktivering

Frikommuner har hverken fået flere eller færre ledige i job

Læs mere om projekt Mening og Mestring.

 

Udgivelsens forfattere

  • Leif OlsenLeena Eskelinen

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev