Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 4. NOV 2021
  • Ældre
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Ældre, Arbejdsmarked, Ledelse og implementering

Evaluering af Senior Erhverv Danmark 2018-2020

Udgivelsens forfattere:

  • Helle Bendix Kleif
  • Ældre
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Ældre, Arbejdsmarked, Ledelse og implementering
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Samlet set havde de 22 netværk under Senior Erhverv Danmark i januar 2020 knap 2.300 medlemmer. De søger aktivt netværket for at øge deres jobchancer,.
Download udgivelsen Gå til evalueringen af Senior Erhverv Danmark
Download udgivelsen Gå til evalueringen af Senior Erhverv Danmark

I Danmark findes 22 frivillige netværk for ledige seniorer over 50 år. De udgør tilsammen Senior Erhverv Danmark og skal hjælpe ledige seniorer med at finde tilbage på arbejdsmarkedet. Evalueringen af netværkene viser, at hvert fjerde ledige medlem finder arbejde. For mange er netværket desuden en støtte i den første periode af ledigheden, som de ikke finder andre steder.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har siden 2000 forvaltet bevillingerne til 22 frivillige netværk under Senior Erhverv Danmark gennem Puljen for Selvaktiveringsgrupper for seniorer. Bevillingen udløber medio 2022, og i den forbindelse har STAR bedt VIVE foretage en evaluering af netværkene.

Evalueringen bidrager med ny viden om, hvor mange medlemmer af netværkene under Senior Erhverv der kom i arbejde i perioden 2018-2020, hvilke økonomiske omkostninger der er forbundet med indsatsen, og hvordan medlemmer vurderer og oplever netværkenes bidrag til jobsøgning og overgang til arbejde.

STAR fik gennemført en lignende evaluering i 2017 for perioden 2015-2016.

Aktivt jobsøgende seniorer

I januar 2020 havde de 22 netværk knap 2.300 medlemmer, og der er tale om en veluddannet gruppe, der har et ønske om at finde arbejde, og som aktivt søger et netværk for at øge deres jobchancer.

Hvert tredje medlem er 65 år eller ældre, og halvdelen af medlemmerne havde på undersøgelsestidspunktet været ledige i mindst et år. Det er en væsentligt højere andel af langtidsledige, end man så blandt jævnaldrende ledige i perioden 2018-2020. Omkring tre ud af fire medlemmer angiver i VIVEs evaluering, at de oplever deres alder som en udfordring for at finde arbejde.

Medlemmerne finder en støtte og hjælp i netværkene, som de ikke oplever at finde i a-kassen eller jobcenteret. De beskriver den første periode af deres ledighed som præget af følelser som chok, vrede, skam og dårlig selvtillid. Flere finder det vanskeligt at finde en konstruktiv vinkel på deres situation og har et grundlæggende behov for at blive set, hørt og mødt som menneske. Dette behov dækkes ifølge mange medlemmer i Senior Erhverv-netværket, som kan være med til at få den enkelte på fode igen og i gang med aktivt at søge arbejde.

Hver fjerde kommer i job

På trods af den høje gennemsnitsalder og store grad af langtidsledighed kommer gennemsnitligt hver fjerde medlem i arbejde i løbet af et år. Oplevelsen er, at det især er netværksaktiviteter som virksomhedsbesøg, sparring på CV og ansøgninger samt deltagelse i aktivitetsgrupper i netværkene, der bidrager til denne overgang.

Gennemsnittet dækker dog over en stor variation de lokale netværk imellem. Mens der i et netværk er fem procent, der er kommet i arbejde, så er tallet i et andet netværk 64 procent.

Vigtigt at sikre aktivitetsniveauet

Evalueringen dokumenterer ikke nogen direkte sammenhæng mellem aktiviteter i netværket og medlemmers overgang til arbejde. Den peger dog på, at de mest tilfredse og de mindst tilfredse medlemmer er enige om, hvad de henholdsvis sætter pris på eller savner. De medlemmer, som møder et aktivt og imødekommende netværk, beskriver en stor tilfredshed ved deres medlemskab og en stor relevans i netværksaktiviteterne. Omvendt har de mindst tilfredse ledige seniorer ofte stiftet bekendtskab med et mindre aktivt, mindre velfungerende netværk, der beskrives som ”stivnet”, ”rigidt” og ”forandringsforskrækket”.

Det synes altså at være en balancegang at fastholde aktivitetsniveauet i netværket (idet mange medlemmer forsvinder igen, når de finder arbejde) og samtidig sikre en drivende kerne, som ikke stivner uhensigtsmæssigt i faste rutiner.

For nogle netværk har en del af løsningen været et rotationsprincip, hvor ansvarlige for netværkets aktivitetsgrupper løbende skiftes ud, ligesom flere netværk har fokus på løbende sidemandsoplæring i de centrale, drivende poster.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt ledige medlemmer i perioden 2018-2020 samt 20 kvalitative interview med medlemmer fra hele landet.

Derudover er en del af evalueringens beregninger baseret på årlige indberetninger fra lokale netværk til STAR vedrørende medlemsinformation og kontoplaner.

Udgivelsens forfattere

  • Helle Bendix Kleif

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev