Evalueringen af de nationale test

Resultater

Målinger er usikre på elevniveau men kan forbedres

Vores analyser af de statistiske aspekter af de nationale test viser, at målingerne er usikre på elevniveau, ligesom det generelt er tilfældet med andre tilsvarende test. Men analyserne viser også, at der er måder at forbedre målesikkerheden på, for eksempel ved at øge antallet af svære opgaver og at undersøge muligheden for at samle de såkaldte profilområder inden for hvert enkelt fag.

Derudover bør man yderligere undersøge metoder til, hvordan man kan bestemme sværhedsgrader i testene.

Testen er en god indikator for elevernes faglige niveau

Elevernes resultater i de nationale test har sammenhæng med deres standpunktskarakterer og 9. klasses-prøver. Graden af sammenhæng varierer fra fag til fag, og sammenhængen stiger jo tættere test, prøver og karakterer falder på hinanden. Resultatet tyder på, at de nationale test er en god indikator for elevernes faglige niveau, når man måler på aggregeret niveau. Analysen viser også, at elevernes faglige resultater i de små klasser hænger ved i de større klasser.

Der er store og centrale dele af fagene, der ikke er dækket af de nationale test. Hvor store dele der er tale om, varierer fra fag til fag. Det er dog meningen, at testene kun skal dække dele af et fag og ikke hele faget, ligesom det er tilfældet for andre test og prøver.

Nationale test som pædagogisk redskab og styringsredskab

VIVE har også analyseret, hvordan de nationale test anvendes af elever, forældre, lærere, skoleledere, kommuner og på nationalt niveau. Overordnet viser analyserne, at lærerne er skeptiske over for nationale test som et pædagogisk redskab, mens kommunale forvaltninger – og i en vis grad skoleledere – ser testene som et vigtigt styringsredskab.

På skoleniveau viser evalueringen, at selve testsituationen oftest er udramatisk for eleverne. Men de små elever oplever særligt udfordringer med at koncentrere sig. Der er forskel på, hvilke kompetencer lærere og ledere har til at tolke og omsætte resultaterne af nationale test, og testene udgør en lille del af skolernes evalueringspraksis. Skolelederne bruger også i mindre grad de nationale test i deres styring og ledelse, men har fået øget fokus på elevers og klassers resultater og progression over tid.

Der mangler retningslinjer på skolerne for den pædagogiske anvendelse af nationale test. Der er også begrænset systematik i den enkelte lærers brug af testene som pædagogisk redskab. Lærerne anvender i højere grad nationale test i dansk (læsning) og matematik end i andre fag. Nationale test indgår i skole-hjem-samarbejdet, men sammen med andre typer af data.

På kommunalt niveau anvendes de nationale test som et tillidsbaseret styringsredskab i dialogen mellem skoleforvaltning og skoler. Systematiske procedurer understøtter den styringsmæssige anvendelse af nationale test på kommunalt niveau, mens anvendelsen er mere svingende på skoleniveau.

På nationalt niveau anvendes de nationale test i høj grad administrativt, mens de på politisk niveau i væsentlig grad anvendes indirekte via eksempelvis følgeforskningen. Data fra de nationale test er værdifulde i forskning.

Evalueringen af de nationale test består af en række kompleks analyser med mange interessante resultater. Vi opfordrer derfor til, at man læser nærmere i de enkelte rapport for at få flere nuancer med.

Metode

Denne tværgående evalueringsrapport baseres primært på de fem delrapporter i VIVEs undersøgelse af de nationale test:

• Delrapport 1: Review af evalueringen af de statistiske aspekter ved de nationale test
• Delrapport 2: De nationale tests samvariation med karakterer
• Delrapport 3: Kortlægning af sammenlignelige test
• Delrapport 4: De nationale tests sammenhæng med fagenes formål
• Delrapport 5: Anvendelsen af de nationale test.

Derudover bygger den tværgående rapport på materiale om baggrunden for udviklingen af de nationale test og materiale udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med de nationale test.

Delrapporterne refererer desuden løbende til hinanden og inddrager relevant viden på området. De fem delrapporter baseres på en kombination af forskellige datakilder.