Evidens er mere end effektmåling

Man skal ikke have snuset meget til social- og velfærdsområdet i Danmark de sidste år, før man er stødt på begrebet ”evidens”. Men hvad ligger der egentlig i begrebet, og hvilke konsekvenser har det for det praktiske arbejde? Det var nogle af de spørgsmål, de over 200 engagerede deltagere drøftede på SFI-konferencen ”Det svære evidensbegreb” den 26. februar.

Mange betydninger

Det blev lynhurtigt klart, at evidensbegrebet fortolkes på mange forskellige måder og bruges til mange forskellige formål. Og en af de afgørende pointer fra flere af dagens oplægsholdere var, at evidens er meget mere end viden om effekter. Evidens handler om at basere sit arbejde på den bedst tilgængelige viden, men det kan være viden om mange forskellige ting.

Afdelingsleder i Socialstyrelsen, Steffen Bohni, fortalte om, hvordan Social- og Integrationsministeriets spritnye evidenspolitik arbejder med fem typer viden – viden om målgruppen, om metoden, om implementering, om effekt og om økonomi. At arbejde evidensbaseret kunne bestå i at sikre sig, at man altid har den bedst tilgængelige viden om disse fem områder, når man skal træffe beslutning om fx en indsats til udsatte børn og unge.

Effekter kræver særlige metoder

Når evidens alligevel ofte forbindes tæt med effektmålinger og forskningsdesign som lodtrækningsforsøg, så skyldes det, at spørgsmålet om, hvad der virker, er kernen i evidensbaseret politik og praksis, forklarede SFI’s forskningsdirektør, Ole Gregersen fra podiet i DGI-Byen. Men viden om, hvad der virker, er ikke meget værd, hvis man ikke også ved, fx hvordan en indsats implementeres bedst i forhold til målgruppen, eller hvad indsatsen koster.

Det at skaffe sig viden om effekter kræver imidlertid solide undersøgelser, som måler på både en forsøgs- og en kontrolgruppe. Derfor er der, når det gælder præcis effektmåling, et klart hierarki mellem metoder – det man også kalder effektstigen, sagde Ole Gregersen. Men når det gælder fx viden om målgrupper eller implementering kan mange forskellige metoder bringes i spil.

Evidens kræver lederskab

Seniorforsker Turf Böcker Jakobsen fra SFI forklarede, hvordan evidensdiskussionen i Danmark har sit udspring i forskningsmæssige og politiske strømninger. Men i dag har evidensproblematikken meget store konsekvenser ude i de sociale indsatser. Her lyder kravet nu, at de skal dokumentere virkningerne af deres arbejde – og det kan være svært at håndtere for den enkelte indsats, vurderede Turf Böcker Jakobsen.

At det er svært for en enkelte enhed at arbejde evidensbaseret blev også understreget af Preben Siggaard – der netop har modtaget SFI’s jubilæumspris for sit arbejde med at inddrage forskningsmæssig evidens i det praktiske arbejde med børn og unge i Herning Kommune. Centerchefen gav deltagerne et indblik i, hvad evidensbaseret arbejde har betydet for medarbejdere og bundlinje i Herning. Og så understregede han, at det kræver en fælles indsats at få det til at fungere:

”Man kan ikke bare evidensbasere en afdeling. Det skal være en beslutning man træffer som kommune. Det kræver lederskab, og det kræver, at medarbejderne bliver uddannet,” sagde Preben Siggaard.