Explicit professionalism. A cross-level study of institutional change in the wake of evidence-based practice

Artiklen tager udgangspunkt i debatten om evidensbaseret praksis på området for udsatte børn og unge. Der er både i forskningslitteraturen og blandt politikere og praktikere forskellige forståelser af, hvad evidensbaseret praksis er og bør være og ikke mindst af, hvordan man indfrier ambitionerne. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan forståelserne af evidensbaseret praksis har udviklet sig på området, og hvordan praktiske erfaringer i kommunerne har fået indflydelse på forståelsen af evidensbaseret praksis og dermed bidraget til udviklingen af alternative idealer som for eksempel ”vidensbaseret praksis”. Artiklen er baseret på kvalitativt feltarbejde, herunder interview med centrale aktører som Socialstyrelsen, KL, Dansk Socialrådgiverforening og det tidligere SFI Campbell samt interview og observationsstudier i tre familieafdelinger i to kommuner.

Opgør med "privatpraktiserende professionelle" og "de tusind blomsters politik"

Artiklens analyse viser, at dagsordenen om evidensbaseret praksis gennem de seneste to årtier har bevæget sig på to fronter:

Den første bevægelse bestod i et opgør med såkaldte ”privatpraktiserende professionelle” og ”de tusind blomsters politik” som en reaktion på stadig stigende udgifter og manglende effekter af indsatsen på området. Svaret blev et strategisk fokus på at importere og udbrede evidensbaserede programmer i kommunerne. Det viste sig imidlertid sværere end forventet, og evidensdagsordenen mødte modstand både blandt kommuner og fagprofessionelle. Samtidig gjorde man sig en række væsentlige erfaringer i de kommuner, hvor man valgte at implementere programmerne, som fremhævede både styrker og svagheder ved denne tilgang.

Fra evidensbaserede programmer til vidensbaseret praksis

Disse erfaringer har bidraget til den anden bevægelse, hvor det strategiske fokus har flyttet sig fra evidensbaserede programmer til et bredere ideal om ”vidensbaseret praksis”. Det er ikke altid klart, hvad der ligger i dette begreb. Der kan dog udledes en række fælles idealer på tværs af stat, kommuner, fagprofessionelle og andre aktører, som artiklen forsøger at samle i begrebet ”udtrykt faglighed” (explicit professionalism). Udtrykt faglighed handler kort fortalt om, at fagprofessionelle i kølvandet på evidensdebatten forventes at

1. være transparente om vidensgrundlaget for deres beslutninger og handlinger
2. kunne redegøre for den faglige vurdering, der ligger til grund for disse beslutninger og handlinger
3. dokumentere beslutninger og handlinger og, så vidt muligt, virkningerne af disse for borgerne.

Nyt ideal: Udtrykt faglighed

Artiklen giver et overblik over, hvordan evidensdebatten har udviklet sig gennem tiden, og skaber dermed et grundlag for at bringe debatten videre med begrebet ”Udtrykt faglighed” som det nye ideal for fagprofessionel praksis Begrebet er vokset ud af evidensbevægelsen og afspejler nogle af de dyder, som evidensdagsordenen bragte med sig. Det er samtidig et ideal, som er udviklet på baggrund af udsagn og praktiske erfaringer blandt en bred vifte af aktører, og som derfor forhåbentlig kan give anledning til frugtbare drøftelser og konkrete initiativer på området.