Fællesskaber på tværs i gymnasiet
Udgivelsens forfattere:
- Marie Fjellerup Bærndt
- Lene Kühle
- Sidsel Vive Jensen
- Abir Mohamad Ismail
- Karen Nørskov
- Gladis Johansson
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Fællesskaberne i gymnasiet er under forandring. De seneste årtier er det almene gymnasium gået fra at være en uddannelse for de få til at være en uddannelse for de mange. Dermed er gruppen af elever også blevet bredere med større forskellighed.
Forskellighederne kan udfordre de fællesskaber og traditioner, som er en stor del af gymnasielivet, og som både elever, forældre, lærere og ledelser har store forventninger til. Samtidig er de unge i dag under et helt andet præstationspres end for bare 10 eller 20 år siden.
Fællesskaberne i gymnasierne er et emne, der optager mange, også politikere. Nogle bekymrer sig over etnisk diversitet, andre har fokus på inkluderende uddannelsesmiljøer, sammenhængskraft og demokratisk dannelse.
Nye veje til fællesskaber
Forsknings- og udviklingsprojektet ’Fællesskaber på tværs’ har netop haft fokus på at undersøge forskellige veje til fællesskaber, der kan inkludere alle gymnasieunge på tværs af deres forskelligartede baggrunde.
Dette hæfte udspringer af projektet og peger blandt andet på, at fællesskaber og fællesskabsaktiviteter både kan gavne og skade, og at det er nødvendigt at balancere udfordringer og uenigheder med tryghed, for at skabe gode betingelser for nysgerrighed og dialog.
Forskningsdelen af projektet har involveret VIVE og Aarhus Universitet, mens udviklingsdelen er varetaget af foreningen Dialog på tværs.
I hæftet kan du læse forskernes pointer og anbefalinger i forhold til fællesskaber i gymnasiet, og du kan læse om konkrete redskaber og øvelser fra Dialog på Tværs til at styrke fællesskaber på tværs af blandt andet etniske forskelligheder.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
VELUX FONDENSamarbejdspartnere
Aarhus Universitet og foreningen Dialog på TværsUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd