Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet

Få adgang til det interaktive benchmarkingredskab ved at sende en email til benchmarking@krevi.dk.

Del 1: Rapporten om skolernes faglige kvalitet (offentliggjort 12. maj 2011 - se menuen til højre) - "Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt" - har væsentlig værdi i sig selv, fordi den – i forhold til tidligere analyser på området – er resultatet af mere avancerede og bedre metoder (herunder såkaldt multilevel modellering), og fordi vi er gået mere grundigt til værks i forsøget på at sammenholde målingen af den faglige kvalitet med andre relevante variable.

Analysen afslører fx en positiv sammenhæng mellem faglig kvalitet og elevernes generelle tilfredshed og sociale trivsel. Dermed er det slået fast, at der ikke er grund til at frygte, at fokus på faglighed går ud over elevernes trivsel.
Undersøgelsen kan også bruges til at advare mod forsimplede ranglister over skolernes kvalitet.

Med multilevel modellering får vi et mere realistisk billede (sammenlignet med tidligere gennemførte analyser) af den usikkerhed, der naturligt knytter sig til måling af skolernes faglige kvalitet. Usikkerheden er så betydelig, at det ikke giver megen mening at operere med f.eks. en topti-liste over de ”bedste” folkeskoler i landet. Vi kan nemlig ikke med stor sikkerhed afgøre, om den faglige kvalitet på topti-skolerne er bedre end på skolerne på pladserne 11 til 40. På den anden side viser analysen, at nogle grupper af skoler med stor sikkerhed gør det væsentlig bedre end andre – også inden for samme kommune.

Del 2: I benchmarkinganalysen (offentliggjort 20. juni 2011 - se menuen til højre) - "Effektivisering i folkeskolen. Muligheder og metoder" - er skolernes ressourceforbrug inddraget. Analysen viser, at folkeskolerne kan spare 13 % i snit uden at ødelægge fagligheden. Der er store lokale forskelle bag gennemsnittet: Fra under 2 % i Ikast-Brande til over 30 % i Høje-Tåstrup.

Hvis man vil effektivisere ved at øge fagligheden frem for at svinge sparekniven, er det muligt på de fleste skoler: Gennemsnitligt kan karaktererne for afgangseleverne i 9. klasse øges med mellem 5 % og 20 %. Potentialet er størst i Faxe og Gribskov; over 18 % i gennemsnit. Det er mindst i Hørsholm og Holstebro; under 3,5 %.

KREVIs analyse kaster også lys over, hvilke effektiviseringsstrategier der vil være mest oplagte i de forskellige kommuner. Nogle kommuner kan med fordel overveje at øge skolestørrelsen, mens andre i højere grad bør overveje at øge lærernes undervisningsandel. Endelig er der kommuner, som skal skrue på helt andre håndtag end skolestørrelse og undervisningsandel. Generelt peger effektivitetshensynet i retning af store folkeskoler. De effektive forbilleder for skoler med 300 elever eller derunder er næsten udelukkende skoler med et højere elevtal.

Som projektets 3. del har vi stillet et IT-redskab til rådighed for kommunerne, der giver dem mulighed for at sammenligne skoler på selvvalgte kriterier.