Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 14. OKT 2019
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie

Familieiværksætterne (FIV)

Kvalitativ evaluering af universelt forløb til førstegangsforældre

Udgivelsens forfattere:

  • Rikke Nøhr Brünner
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie
Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
Førstegangsforældre synes, det er værdifuldt at mødes med andre i samme situation og få sparring af fagpersoner.
Download udgivelsen Hent rapporten Familieiværksætterne
Download udgivelsen Hent rapporten Familieiværksætterne

Kommende forældre har stor gavn af at mødes med hinanden og få sparring til, hvordan de kan forberede sig på familielivet og håndtere rollen som forældre. Det viser VIVEs evaluering af Familieiværksætterne, som er et forløb til førstegangsforældre.

Familieiværksætterne er en tidlig, almen og forebyggende indsats, som på nuværende tidspunkt tilbydes alle førstegangsforældre i 20 danske kommuner. Formålet med forløbet er at klæde alle førstegangsforældre bedst muligt på til at have ansvaret for et barn og fungere som familie. Forløbet tilbydes alle uafhængig af deres baggrund og uafhængig af, om de kan betegnes som sårbare og socialt udsatte eller ej.

Et forløb i Familieiværksætterne inkluderer et samarbejde mellem kommune, region, det private erhvervsliv og frivillige aktører. Holdene sammensættes efter morens termin, og det forløb, de skal igennem, indeholder mindst 10 mødegange, varer mindst ét år og begynder i slutningen af graviditeten. Forløbet tager udgangspunkt i faglige oplæg inden for fire temaer:

  • Graviditet og fødsel
  • Fra individ til familie
  • Barnets udvikling og trivsel
  • Netværk og relationer.

I denne rapport evaluerer VIVE Familieiværksætterne i Skanderborg, Hillerød, Hvidovre og Odense Kommune. Evalueringen er bestilt af og udarbejdet til Fonden for Socialt Ansvar, som står bag Familieiværksætterne.

Resultater

Både de mandlige og kvindelige deltagere i Familieiværksætterne fremhæver det som meget værdifuldt, at forløbet giver dem mulighed for uformel sparring med både fagpersoner og med andre ligesindede førstegangsforældre. De understreger også værdien af, at de gennem forløbet  får indsigt i, at børns udvikling er individuel, og personlighederne forskellige. På samme måde ser de, at der er forskellige måder at være gode forældre på.

Gennem forløbet oplever de også, at de udfordringer og bekymringer, de har med barnet, hverken er unormale eller specielle, men tværtimod noget, der ofte går igen hos andre forældre. Denne mulighed for at spejle sig i og sparre med ligesindede førstegangsforældre har blandt andet den positive effekt, at de bliver bekræftet i deres forældreskab og i, at de gør det godt nok.

På trods af den generelle tilfredshed med forløbet oplever deltagerne, at de faglige oplæg generelt har et lavt niveau. I evalueringen ses der en tendens til, at de mandlige og kvindelige deltagere vurderer det lave faglige niveau forskelligt. Mens mange af mændene fremhæver, at det er rart og trygt at blive bekræftet i, at man som forældre gør det godt nok allerede, så er kvinderne mere kritiske og ville gerne have fået mere dybdegående viden.

Kvinderne sætter til gengæld stor pris på det sociale fællesskab, hvor mange har etableret mødregrupper i forbindelse med forløbet.

Forklaringen på, at mange finder det faglige niveau lavt, er sandsynligvis, at undersøgelsens informanter, ud fra socioøkonomiske karakteristika er en relativt ressourcestærk gruppe af førstegangsforældre, som måske reelt set ikke har behov for de faglige oplæg.

Metode

Evalueringens empiriske materiale består af observationsstudier samt kvalitative interview og fokusgruppeinterview med i alt 24 førstegangsforældre, som har deltaget i et forløb gennem Familieiværksætterne. Desuden har sundhedsplejerskerne bidraget med kontekstviden.

I hver af de fire evaluerede kommuner (Skanderborg, Hvidovre, Hillerød og Odense) har VIVE været til stede som observatør i forbindelse med en mødegang hos et hold i slutningen af forløbet. I tre af de fire kommuner har VIVE i forlængelse heraf afholdt to fokusgrupper, en med mødre og en med fædre. I den fjerde kommune blev der i stedet for fokusgrupper afholdt telefoninterview, fordi dette passede bedre med familierne.

De enkelte hold af deltagere er udvalgt til evalueringen med udgangspunkt i to kriterier. For det første at holdet var i slutningen af forløbet, og for det andet at holdet var velfungerende.

Andre udgivelser inden for samme område

  • Uklarhed om effekten af universelle forældreforløb
  • The Effects of Universally Offered Parenting

Udgivelsens forfattere

  • Rikke Nøhr Brünner

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Fonden for Socialt Ansvar
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev